Badestrand i Valbyparken borgermøde nyhed hjemmeside

Dialogvandring: Giv os dine input til Valbyparkens nye badestrand

Søndag den 4. november er sidste chance for at komme med os og forvaltningen på vandring i Valbyparken, og give dine input til planerne om en badestrand ved Kalvebodløbet.

Anlægget af den nye badestrand ved Kalvebodløbet i Valbyparken begynder til foråret 2019.

Derfor har vi sammen med Kgs. Enghave Lokaludvalg og Teknik- og Miljøforvaltningen inviteret til både dialogvandring og borgermøde, for at høre lokale idéer, bekymringer og input til projektet.

Søndag den 4. november kl. 10-12 inviterer vi til den sidste vandring i denne omgang.

Tilmelding er ikke nødvendig, du møder bare op i rundkørslen ved Hammelstrupvej/Tusmindevej:

Mødested vandringer i Valbyparken

Mange gode input allerede

Den 10. oktober holdt vi sammen med Kgs. Enghave Lokaludvalg og Teknik- og Miljøforvaltningen et velbesøgt borgermøde på Karens Minde.

Borgermøde badestrand i Valbyparken

Til stede var både borgere, der glæder sig til den nye badestrand, og borgere, der er bekymrede for den lange anlægsperiode og hvad stranden vil gøre ved trafikken og miljøet i Valbyparken.

Forvaltningen fik værdifuldt input til planerne for, hvordan den nye badestrand skal se ud og indrettes, og tager de bekymringer, de lokale har omkring anlægget af stranden, med sig videre i planlægningen.

Valbyparkens lille, lokale strandpark

Planen er at omdanne det sydvendte græsplænehjørne ved Kalvebodløbet til en lille lokal strand med ca. 100 meter sandstrand. Derudover kunne stranden f.eks. indeholde:

  • Toilet- og omklædningsbygning 
  • Fugleudkigstårn 
  • Udendørs træningsudstyr 
  • Naturlegeplads 
Badestrand Valbyparken bilag teknik- og miljøforvaltningen-9

Af hensyn til det lokale fugleliv i fredsskoven, der støder op til badestranden, kan anlægsarbejdet kun foregå i sommerhalvåret, og vil derfor strække sig over tre år.

Læs mere om anlæggelsen af badestranden lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *