Stumfilm Valby Kino nyhed

Oplev klassiske stumfilm med live klaver i Valby Kino

I foråret 2022 kan du komme tæt på nogle stumfilmhistoriens store klassikere i Valby Kino, med live klaverakkompagnement af Ronen Thalmay. Stumfilmkavalkaden er støttet af vores Lokalpulje.

Valby Kino har udvalgt tre klassiske stumfilm, som er klassikere indenfor deres genre – både hvad angår skuespillere, instruktører og genrer.

Foråret byder derfor på et stærkt program med Buster Keaton, Dreyer og dansk science fiction:

Stumfilmkavalkade i Valby Kino

Generalen – søndag den 27. marts kl. 14 

En af Buster Keatons mest kendte og elskede komedier. Filmen handler om en lokomotivfører, der får stjålet sit tog af nordstats-spioner, og må tage af sted alene bag fjendens linjer for at finde det.

Generalen stumfilm

Bestil billet her:

Jeanne d´Arcs lidelse og død søndag den 27. april kl. 14

`La Passion de Jeanne d’Arc´ er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet.

Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast.

Filmen er instrueret af Carl Th. Dreyer i 1928.

Jeanne Darc stumfilm

Bestil billet her:

Himmelskibet søndag den 29. maj kl. 14

Kendt som en af verdenshistoriens første science fiction-film, og handler om marineofficeren Avanti Planetaros som beslutter sig for at kortlægge himmelrummet og udforske dets fremmede planeter.

Himmelskibet lander på Mars, hvor Avanti og hans mandskab møder et fredselskende, frugtspisende, kærligt folk, der nok kan lære menneskene på jorden et og andet.

Himmelskibet stumfilm

Bestil billet her:

Billetter koster 30 kr. pr. film – du kan også købe en samlet billet til alle tre stumfilm for 75 kr.:

Stumfilm 2022 Valby Kino overblik

Vi har støttet stumfilmkavalkaden i Valby Kino med midler fra Lokalpuljen – se hvordan du også kan søge penge til lokale aktiviteter lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *