Bytteøen repareres og flyttes til Folehaven

Bytteøen på Porcelænstorvet er sendt til reparation og udbygning i Valby Snedkeri, og når den er færdig, flytter den til Folehaven, hvor den skal stå foran det fælles vaskeri og beboerhus i Kirsebærhaven.

I december sidste år indgik Miljøgruppen et samarbejde med Valby Skole, om at bygge og opstille bytteøen på Porcelænstorvet.

Bytteøen har været velbesøgt, men også udsat for en del hærværk. Konstruktionen har vist sig ikke at egne sig så godt til det våde vejr i Danmark, og generelt er bytteøen meget udsat på den åbne plads.

Derfor har Miljøgruppen besluttet at sende bytteøen til reparation og udbygning hos Valby Snedkeri.

Efter en kærlig behandling, flytter øen om et par uger til Folehaven, hvor den skal stå foran det fælles vaskeri og  beboerhus.

Vi håber, der bliver taget godt imod den på den nye placering!

Giv hvad du har – tag hvad du kan bruge 

I bytteøen kan du stille ting, som er i god stand, men som du bare ikke får brugt mere. Så ligger du inde med skotøj, værktøj, køkkentøj, eller andet spændende tøj, som du mener, at andre kan få glæde af, så brug Bytteøen – og måske finder du noget, som du har brug for.

Du kan læse mere om Bytteøen og samarbejdet med Valby Skole her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *