Støttede aktiviteter i august 2012

Ved lokaludvalgsmødet den 14. august 2012 besluttede Valby Lokaludvalg at yde økonomisk støtte til følgende aktiviteter:

  • Dansk Folkehjælp

Lørdag d. 20. oktober arrangerer Dansk Folkehjælp kursus i førstehjælp i Prøvehallen og får støtte til lokaleleje, annonce, instruktører og materialer.

  • Teater Bloom

Teater Bloom og Zone2 arrangerer to dages teateraktiviteter i slutningen af august 2012. Børn fra Valby ser først teatrets forestilling ”Ib er et æg” og deltager efterfølgende i en teater- og bevægelsesworkshop. Tanken er, at inspirere børnenes fantasi, sanselighed, kropssprog og bevægelsesglæde i en ramme hvor børnene møder kendte og ukendte ansigter.

  • Dansk Etnisk Samvirke

Dansk Etnisk Samvirke arrangerer koncert med nogle af Irans største musikere på Sankt Annæ Gymnasium d. 12. oktober 2012. Efter musikernes optræden vil der være mulighed for at skabe kontakt mellem musikerne og lokale interesserede med henblik på et samarbejde på tværs af internationale grænser.