Guide til grønne indkøb i Valby

Valby Lokaludvalg er klar med en ny Guide til grønne indkøb i Valby. Folderen er en lokal guide, der viser forbrugerne hen til de butikker i Valby, der sælger produkter med økologimærker, miljømærker, Fairtrade eller andre mærker, som sikrer, at der tænkes særligt på miljø, klima og sundhed.

Specialvarer
Den nye udgave af folderen sætter særlig fokus på forbrugsvarer, som man ikke umiddelbart tænker over i forbindelse med økologi og miljø:   

Hvis man vil undgå for mange kemiske stoffer, skal man gå efter de miljøvenlige varer, når man handler. De er bare ikke altid lige til at finde. Det skal være nemt at finde de miljøvenlige varer. Det bliver det med vores nye guide. Der er mange gode miljøvenlige varer, som kan købes lokalt, men det kan godt være svært at finde frem til specialvarer. Hvor køber man fx miljømærket maling eller tøj? Det vil vi gerne hjælpe forbrugerne med i dagligdagen. Derfor denne folder, siger miljømedarbejder Dorte Grastrup-Hansen.

Kemikalier i hverdagen
Folderen giver ligeledes en række gode miljøråd, og på bagsiden kan du læse mere om emnet kemikalier i hverdagen. Et emne der er særligt fokus på for tiden. Folderen bliver lanceret lørdag den 2. juni kl. 12-13 ved indgangen til Kvickly i Spinderiet. Her kan du få guiden plus en såkaldt ”trolley coin”. En trolley coin er en særlig mønt, der kan bruges til supermarkedernes indkøbsvogne. Den passer perfekt i et nøglebundt, og tanken er, at man altid en mønt ved hånden, når der skal bruges en indkøbsvogn.

Hvis du ikke når forbi Spinderiet lørdag den 2. juni, kan du altid hente folderen i Valby Lokaludvalgs sekretariat. Folderen kan også fås på biblioteket og – selvfølgelig – i mange af de butikker, der er omtalt i folderen.

Sådan ser folderen ud – klik for stort billede