Fokus på ældre i Valby

Netværk af ældre, frivillige og kommunalt ansatte sætter ældres forhold i Valby på dagsordenen.

Valby på tværs bliver et ambitiøst netværk for alle som interesserer sig for ældres forhold i Valby. I netværket deltager alle dem, som arbejder indenfor kommunens ældreområde i Valby, frivillige foreninger og Politiet, Kirkerne, Distriktspsykiatrisk Center og Folkesundhed København.

Formålet med netværket er at styrke samarbejdet mellem lokale offentlige og private aktører samt frivillige organisationer og være med til at bygge bro og binde bånd mellem aktiviteter i lokalområdet.

”Det vigtigste er, at kommunens folk, de ældre og de frivillige lytter til hinanden og bruger hinanden,”

siger Valby Lokaludvalgs repræsentant i netværket Ole Søren Andersen. Meningen med samarbejdet er, at forbedre trivslen og sundhedens for bydelens ældre.

Er du interesseret i at høre mere om netværkets arbejde kontakt: Ole Søren Andersen.

Læs hele oplægget til Valby på Tværs her: oplæg_kommisorium_juni2008