Valby Kulturdage

Valby Kulturdage er Valbys årlige fejring af bydelen, hvor Valby Langgade bliver spærret for trafik og fyldes med foreningsliv, musik, mad, optrædender, gode tilbud og meget meget mere. Kom og se hvad Valby har at byde på!

Valby Kulturdage 2017 afholdes på Valby Langgade den 1. og 2. september.

Valby Kulturdage arrangeres af:

 

Valby Kulturdage 2017 har brug for dig!

Valby Kulturdage samler 20-30.000 mennesker fra Valby og omegn til to dages fest og ballade på og omkring Valby Langgade. Men det er kun sjovt, når lokale foreninger, butikker, institutioner, klubber mm. griber chancen, og viser, hvad de har at byde på.

Herunder kan du læse om de forskellige måder at deltage på, om priser og om vigtige tidsfrister.

Læs godt igennem, og send os derefter din tilmelding!

Har du spørgsmål, så skriv endelig til os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

Aktiviteter

Det er gratis at bidrage med en aktivitet eller begivenhed under Valby Kulturdage.

Lokaludvalget har afsat 200.000 kr. i en særlig kulturdagepulje, som du kan søge til medfinansiering af dine aktiviteter.

Puljen har ansøgningsfrist den 15. i hver måned til og med 15. juli.

Læs mere og søg kulturdagepuljen 

Kontakt gerne lokaludvalget på valbylokaludvalg@okf.kk.dk for gode råd og inspiration til hvad du kan lave på Valby Kulturdage!

Forventede åbningstider for kulturdagene 2017

For handlende og infotelte:

  • 1. september kl. 16-20
  • 2. september kl. 10-17

Aktiviteter og musik kan planlægges:

  • 1. september kl. 16-23
  • 2. september kl. 10-23

Salg af mad og drikke

Der er rig mulighed for at sælge mad og drikke under Valby Kulturdage.

Priserne for en stand i to dage er:

  • Handlende fra Valby: 1000 kr.
  • Handlende udefra: 1200 kr.

Som handlende er du selv ansvarlig for at overholde gældende regler om fødevarehåndtering.

Send din tilmelding her

Salg af varer

Valby Cityforening står for et markedsstrøg på Valby Langgade, der strækker sig fra Søndre Fasanvej til Gl. Jernbanevej.

Priserne for en salgsbod i to dage er:

  • Butikker fra Valby: 1000 kr.
  • Butikker udefra: 1200 kr.
  • Der gives rabat på 50% for medlemmer af Valby Cityforening

Prisen er inklusiv strøm, telt kan medbringes eller lejes af Valby Kulturdage.

Butikker udenfor markedsstrøget kan få tilladelse til at sætte stand op foran egen butik til samme priser.

Tilmeld din butik her

Lej et telt

Vi tilbyder at bestille et telt med til din forening, butik eller andet, når vi bestiller telte til hele gaden.

Ønsker du at leje et telt skal vi havde din tilmelding senest onsdag den 5. juli. 

Vi kan tilbyde:

  • Telt på 3*3 meter – 3000 kr. 
  • Telt på 3*6 meter – 3500 kr. 
  • Telt på 6*9 meter – 4000 kr.

Priserne er inklusiv opsætning fredag inden kl. 14 og nedtagning lørdag aften. Teltene er sikret med betonklodser, så de blæser ikke væk, selv hvis det ikke bliver vindstille og højt solskin.

Angiv på din tilmelding om du vil leje et telt.

Foreninger mm.

Det er gratis for foreninger og velgørende organisationer at deltage på Valby Kulturdage, både med aktiviteter og med infostande.

Tilmelder du en infostand, får du tildelt en plads på et temaområde sammen med lignende foreninger og aktiviteter.

  • Du kan opstille eget telt, eller du kan leje telt af Valby Kulturdage.
  • Der er gratis adgang til strøm, hvis du selv medbringer en ledning på min. 50 m.
  • Det er tilladt at sælge mad, varer mm., så længe overskuddet går til foreningen eller sagen.

Send din tilmelding her

Området

Valby Kulturdage strækker sig over en stor del af det centrale Valby. Følgende gader bliver spærret af den 1. og 2. september:

  • Valby Langgade nr. 23-47 (fra Gl. Jernbanevej til Toftegårds Allé)
  • Valby Langgade nr. 49-81 (fra Toftegårds Allé til Annexstræde)
  • Skolegade nr. 2-13 (fra Rughavevej/Annexstræde til Tingstedet)

Derudover er der aktiviteter her:

  • Spinderiet
  • Porcelænstorvet

Området bliver opdelt efter temaer, så lignende foreninger og aktiviteter står i nærheden af hinanden. Første udkast til årets opdeling kan du se her:

Økonomiske bidrag

Foreninger og virksomheder, der ønsker at give et bidrag til afholdelsen af Valby Kulturdage, kan støtte med min. 1000 kr. Kulturdagene leverer et klistermærke og en plakat til opsætningen, og butikken bliver nævnt i kulturdagenes markedsføring på hjemmeside, i nyhedsbrev og på Facebook.

Pengene bruges til at afholde udgifter til afspærring, oprydning og aktiviteter under kulturdagene. Bidrag modtages til og med juli måned.

Skriv til valbylokaludvalg@okf.kk.dk hvis du ønsker at bidrage økonomisk til Valby Kulturdage 2017.

Tilmelding til Valby Kulturdage

Du kan tilmelde dig Valby Kulturdage her på siden, eller ved at downloade, udfylde og indsende et tilmeldingsskema til valbylokaludvalg@gmail.com.

Vi skal have din tilmelding senest mandag den 7. august 

Er der noget du er i tvivl om i forbindelse med tilmeldingen, så skriv endelig til os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk 

Tilmeld dig Valby Kulturdage 2017

Loppemarked i Skolegade

Skolegade indrettes til loppemarked både fredag den 1. og lørdag den 2. september.

Fredag den 1. september: Børneloppemarked fra kl. 15-18

Lørdag den 2. september: Loppemarked fra 10-16

Der er plads til 50 stadeholdere til hvert loppemarked. Tilmelding er først til mølle.

Børneloppemarked

Fredag den 1. september kl. 15-18 kan børn sælge ud af deres brugte legetøj på Skolegade.

  • Loppemarkedet er på den afspærrede del af Skolegade, fra Valby Langgade til Annexstræde/Rughavevej, på begge sider af vejen
  • Der er 50 pladser, og tilmelding er efter først til mølle
  • Der er borde til rådighed – man henter selv et i bunken og sætter op
  • Forældre må gerne hjælpe til, men der skal være et barn tilknyttet standen
  • Opsætning fra kl. 14 fredag
  • Loppemarkedet er åbent fra 15-18

Skriv til valbylokaludvalg@gmail.com hvis du har spørgsmål. Meld dig til herunder:

Loppemarked

Lørdag den 2. september kl. 10-16 er der loppemarked for både børn og voksne på Skolegade.

  • Loppemarkedet er på den afspærrede del af Skolegade, fra Valby Langgade til Annexstræde/Rughavevej, på begge sider af vejen
  • Der er 50 pladser, og tilmelding er efter først til mølle
  • Der er borde til rådighed – man henter selv et i bunken og sætter op
  • Opsætning fra kl. 8 lørdag morgen
  • Loppemarkedet er åbent fra 10-16

Skriv til valbylokaludvalg@gmail.com hvis du har spørgsmål. Meld dig til herunder:

Tilmelding til børneloppemarked

Skolegade fredag den 1. september kl. 15-18

Tilmelding til loppemarked

Skolegade lørdag den 2. september kl. 10-16

Valby Kulturdages App

Valby Kulturdage har udviklet en app, så du ikke går glip af noget. Gå på opdagelse i det samlede program for dagene, marker dine favoritter, og få direkte besked når de starter.

Seneste nyt

Tak for bidragene i 2016