Valby Langgade cykelsti nyhed

Vi kæmper for Valby Langgade med tryghed for cyklister og plads til byliv

Når vi har bedt forligsparterne bag Budget ’20 om at gå tilbage og re-tænke processen for cykelstier på Valby Langgade er det ikke for at forhale processen, men for at gøre projektet bedre.

Valby LIV har fået en snak med Mathias Hermansen, som er frontmand for borgergruppen ‘Cykelsti til Valby Langgade’. Han er skuffet over, at vi bremser projektet med cykelstier på Valby Langgade ved at bede politikerne om at gå tilbage og give forvaltningen friere rammer.

Vi er enige med Mathias i mange af hans pointer. Teknik- og Miljøforvaltningens projektgruppe har gjort et flot forarbejde, med inddragelse af interessenter og udvikling af forskellige løsninger til en tryggere gade.

Men de løsninger, de har arbejdet på, som er fleksible og giver plads til både nye byrum, handel, tryghed og en levende gade – dem må de ikke arbejde videre med, fordi budgetteksten er så fastlåst.

Cykelsti på hele strækningen i begge sider er ikke eneste mulighed

De eneste mulighed, de ifølge budgetteksten må arbejde med, er en hævet cykelsti i begge retninger, der fjerner alle parkeringspladser, træer og planteopsatser, og efterlader en gade, der indbyder til ren gennemkørsel for biler og cykler.

Præcis det modsatte af, hvad Valby Langgade som strøggade skal kunne.

Vi bremser ikke for projektet ved at bede politikerne tænke sig om en ekstra gang. Vi har før set projekter hastet igennem, som er endt med at blive afvist når realiteterne er gået op for politikerne i mødet med borgerne. Dét forsinker om noget en proces.

Vi beder politikerne om at udvise rettidig omhu og se på den her forligstekst igen, få den åbnet op, så forvaltningen har noget at arbejde med.

Så kan vi få en samlet løsning for Valby Langgade, der støtter op om dens funktion som strøggade, og ikke gør den til ren gennemkørsel.

Jeg tror ikke, jeg er særlig uenig med Mathias. Vi har hele tiden snakket om, at det er vigtigt at få et godt projekt. Vi vil allerhelst have, at forligspartierne formulerer, at der kan komme en cykelsti, beholdes nogle af p-pladserne, og at man oveni kan få nogle kreative løsninger, for der sidder dygtige folk i det projekt. De har bare ikke mandat til at gøre det, de er bedst til.” fortæller vores formand Michael Fjedsøe til avisen.

Læs mere om vores henvendelse til forligsparterne om sagen her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *