Valby Kulturdage

Valby Kulturdage er Valbys årlige fejring af bydelen, hvor Valby Langgade bliver spærret for trafik og fyldes med foreningsliv, musik, mad, optrædender, gode tilbud og meget meget mere.

Valby Kulturdage arrangeres af Valby Lokaludvalg i samarbejde med Valby Bibliotek, Valby Kulturhus, Valbybladet og Spinderiet.

Fredag den 4. og lørdag den 5. september 2020

På grund af Covid-19 er alle større forsamlinger forbudt til og med 31. august.
Vi har besluttet at fortsætte planlægningen af årets kulturdage, selv om det måske ikke bliver Valby Kulturdage helt som vi kender dem.
Vi arbejder med en række forskellige scenarier for, hvordan kulturdagene kan afholdes sikkert, og holder hele tiden øje med myndighedernes anbefalinger.
Det kan derfor være at vi løbende laver ændringer i betingelserne for at deltage og hvilke aktiviteter, man som tilmeldt kan planlægge.

Sådan kan du være med til Valby Kulturdage 2020

Valby Kulturdage samler 20-30.000 mennesker fra Valby og omegn til to dages fest og ballade på og omkring Valby Langgade. Men det er kun sjovt, når lokale foreninger, butikker, institutioner, klubber mm. griber chancen, og viser, hvad de har at byde på.

Herunder kan du læse om de forskellige måder at deltage på, om priser og om vigtige tidsfrister.

Læs godt igennem, og send os derefter din tilmelding!

Har du spørgsmål, så skriv endelig til os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

På grund af Covid-19 kan der løbende opstå ændringer i betingelserne for at deltage og hvilke aktiviteter, man som tilmeldt kan planlægge.

Aktiviteter

Det er gratis at bidrage med en aktivitet eller begivenhed under Valby Kulturdage.

Det kan f.eks. være en optræden, en workshop, aktiviteter for børn eller andet.

Kontakt os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk hvis du vil høre mere om mulighederne.

Og husk at tilmelde dig senest mandag den 3. august.

Tilmeldinger, der modtages efter fristen, tildeles kun plads i det omfang det er muligt.

Åbningstider for Valby Kulturdage 2020

For handlende og infotelte:

4. september kl. 16-20

5. september kl. 10-17

Aktiviteter og musik kan planlægges:

4. september kl. 17-23

5. september kl. 10-23

Hvis du vil optræde på en scene

Hvis du vil tilmelde eller søge penge til en aktivitet, der skal foregå på en scene, skal du først kontakte sekretariatet på valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

Salg af mad og drikke

Du er velkommen til at sælge mad og drikke under Valby Kulturdage.

Priserne for en stand den 4. og 5. september:

  • Handlende fra Valby: 1000 kr.
  • Handlende udefra: 2000 kr.

Som handlende er du selv ansvarlig for at overholde gældende regler om fødevarehåndtering.

Salgsstande sælges kun for to sammenhængende dage. Prisen er inklusiv strøm, telt kan medbringes eller lejes af Valby Kulturdage.

Du bliver anvist en placering i ugen op til Valby Kulturdage. Hvis ikke andet er ønsket på tilmeldingen har du 3*3 meter gade til rådighed.

Har du specielle ønsker om placering kan du rette dem til valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

Butikker på Valby Langgade kan få tilladelse til at sætte stand op i gaden foran egen butik til samme priser.

Foreninger, der ønsker at sælge mad og drikke, kan gøre det gratis, såfremt overskuddet går til foreningen.

Send din tilmelding senest den 3. august

Salg af varer

Du er velkommen til at sælge varer under Valby Kulturdage.

Priserne for en salgsbod den 4. og 5. september er:

  • Butikker fra Valby: 1000 kr.
  • Butikker udefra: 2000 kr.

Salgsstande sælges kun for to sammenhængende dage. Prisen er inklusiv strøm, telt kan medbringes eller lejes af Valby Kulturdage.

Du bliver anvist en placering i ugen op til Valby Kulturdage. Hvis ikke andet er ønsket på tilmeldingen har du 3*3 meter gade til rådighed.

Har du specielle ønsker om placering kan du rette dem til valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

Butikker på Valby Langgade kan få tilladelse til at sætte stand op på gaden foran egen butik til samme priser.

Send din tilmelding senest den 3. august

Foreninger mm.

Det er gratis for foreninger og velgørende organisationer at deltage på Valby Kulturdage, både med aktiviteter og med infostande.

  • Du kan opstille eget telt, eller du kan leje telt af Valby Kulturdage. Det er dog ikke et krav at du opstiller telt.
  • Hvis ikke andet er ønsket på tilmeldingen har du 3*3 meter gade til rådighed.
  • Der er gratis adgang til strøm, hvis du selv medbringer en ledning på min. 50 m.
  • Det er tilladt at sælge mad, varer mm., så længe overskuddet går til foreningen eller sagen.

Send din tilmelding her

Engangs-plast forbudt

Det er besluttet, at der ikke må anvendes engangsplasticbestik og service men kun mindre klimabelastende materialer af fx bambus eller pap ved årets Valby Kulturdage.

Vi understreger, at der ikke er grund til at indkøbe komposterbare materialer som fx drikkebægre, da affaldet ikke komposteres, men brændes.

Sekretariatet hjælper gerne med at anbefale alternativer til engangsplast, og med kontakt til leverandører.

Området

Valby Kulturdage strækker sig over en stor del af det centrale Valby.

Følgende gader bliver som udgangspunkt spærret af den 4. og 5. september:

  • Valby Langgade nr. 49-81 (fra Toftegårds Allé til Annexstræde)
  • Skolegade nr. 2-13 (fra Rughavevej/Annexstræde til Tingstedet)
  • Valby Tingsted nr. 5-11

Derudover er der aktiviteter her:

  • Spinderiet
  • Porcelænstorvet

Lej et telt

Vi tilbyder at bestille et telt med til din forening, butik eller andet, når vi bestiller telte til hele gaden. Vi forventer at priserne i 2020 bliver:

Telt på 3*3 meter – 3.500 kr. 

Telt på 3*6 meter – 4.000 kr.

Vi kan først melde den præcise pris på teltet ud i løbet af foråret.

Priserne er inklusiv opsætning fredag senest kl. 14 og nedtagning lørdag aften. Teltene er sikret med betonklodser, så de blæser ikke væk, selv hvis det ikke bliver vindstille og højt solskin.

Angiv på din tilmelding om du vil leje et telt.

Tilmelding til Valby Kulturdage 2020

Du kan tilmelde dig Valby Kulturdage her på siden, eller ved at downloade, udfylde og indsende et tilmeldingsskema til valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

Vi skal have din tilmelding senest mandag den 3. august 2020

Tilmeldinger modtaget senere tildeles kun plads i det omfang det er muligt, ligesom vi ikke kan garantere prisen for et telt.

Er der noget du er i tvivl om i forbindelse med tilmeldingen, så skriv endelig til os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk 

Tilmeld dig Valby Kulturdage 2020

This contact form is deactivated because you refused to accept Google reCaptcha service which is necessary to validate any messages sent by the form.

Du kan også tilmelde dig ved at downloade og udfylde et tilmeldingsskema og sende det til valbylokaludvalg@okf.kk.dk

Søg penge fra Kulturdagepuljen

Valby Lokaludvalg har reserveret 200.000 kr. i en pulje til aktiviteter under Valby Kulturdage.

Formålet med puljen er at opfordre lokale foreninger, institutioner og borgere til at planlægge aktiviteter, der styrker kulturdagenes kulturelle profil.

Kulturdagepuljen har ansøgningsfrist: 

16.marts – svar 14. april 

15. april – svar 12. maj 

15.maj – svar 9. juni 

15. juli – svar 11. august

Læs mere og søg puljen lige her:

Loppemarked

Vi forventer igen i år at afholde loppemarked i Skolegade og gaden Valby Tingsted under Valby Kulturdage.

Tilmeldingen åbner i løbet af foråret. Skriv dig op til nyhedsbrevet Kulturdage Nyt og få direkte besked når vi åbner for tilmeldinger.

Følg med

Facebook

Følg Valby Kulturdage på Facebook: Nyt om planlægningen, og direkte besked om nye tiltag og årets program.

Kulturdage Nyt

Med nyhedsbrevet Kulturdage Nyt får du direkte besked om tilmelding, praktisk info, nye idéer og hvornår og hvordan du kan søge penge til aktiviteter.

Vi sender nyhedsbrevet, når der er nyt om kulturdagene.

This contact form is deactivated because you refused to accept Google reCaptcha service which is necessary to validate any messages sent by the form.

Seneste nyt

Valby Kulturdage planlægningen fortsætter nyhed deling
Valby Kulturdage 2020 opstartsmøde nyhed
Valby Kulturdage datoer 2020 nyhed