Valby Kulturdage: Skal du være med til årets fest på Valby Langgade?

Kom til opstartsmøde i Valby Kulturhus mandag den 27. marts, og få tips, tricks og ideer til din deltagelse i Valby Kulturdage 2017!

Valby Kulturdage 2016 var en kæmpe fejring af det lokale

Den 2. og 3. september 2016 var foreninger og forretninger på gaden og viste Valbys borgere, hvad de kan byde på. Der var popcorn og snobrød over bål, flødebollemaskiner og ristede skumfiduser, workshops i at filte og fermentere, teater på gader og stræde, og en masse god musik fra fem forskellige scener.

Mellem 20 og 30.000 mennesker deltog i festen på Valby Langgade, hvor de kunne hygge sig med god mad og musik, møde lokale foreninger og ildsjæle, og prøve kræfter med mange nye ting.

Vær med fra starten i planlægningen af Valby Kulturdage 2017

Succesen i 2016 kunne kun lade sig gøre, fordi Valbys foreninger, butikker og borgere greb muligheden for at være med. Og det skal de selvfølgelig være igen!

Derfor er alle Valbys foreninger, forretninger, borgere og institutioner inviteret til opstartsmøde mandag den 27. marts kl. 19-21 i Valby Kulturhus.

På aftenen kan du:

  • Få styr på muligheder og rammer for at være med
  • Få tips og tricks til hvordan du får mest muligt ud af at deltage i Valby Kulturdage 
  • Finde samarbejdspartnere og danne netværk
  • Få hjælp til tilmelding og til at søge penge

Program for aftenen 

  • Kl. 19-19.30: Fælles velkomst og introduktion til Valby Kulturdage
  • Kl. 19.30-20.30: Opdeling af temagrupper efter interesse, f.eks. musik, handel, foreninger eller gadeliv
  • Kl. 20.30-21 Opsamling i plenum

Vi byder på kaffe og kage i løbet af aftenen.

Du kan gå derfra fuld af ideer til, hvad du skal i gang med at planlægge, og svar på dine spørgsmål om tilmelding og deadlines.

Tilmeld dig gerne inden fredag 24. marts, enten på Facebook eller på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

Læs mere om Valby Kulturdage:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *