Valbiplanen opstart forår 2022 nyhed

Vær med til at få Valbi-planen helt i mål

Det begynder at summe, krible og krable i haver, parker og altankasser – og igen i år arbejder Valbi-planen for at opnå målet om at skaffe 5 hektar bi- og insektvenlig beplantning i Valby. Målet er indenfor rækkevidde, og her er hvad du kan gøre for at vi når i mål i 2022.

I 2019 startede vores miljøgruppen Valbi-planen op, med målet om at skaffe 5 hektar med vild beplantning til bier, insekter og smådyr. Med donationer fra både Københavns Kommune og over 200 borgere står barometeret nu på 4,7 hektar, så vi er ikke langt fra at være i mål!

Valbi status 220419

Se status på barometeret og donér selv vilde kvadratmeter her:

Indsatsen er nu forankret i en biodiversitetsgruppe under vores miljøgruppe – og du kan være med til at få Valby helt i mål:

Bliv aktiv i Biodiversitetsgruppen

Biodiversitetsgruppen er en arbejdsgruppe under Valby miljøgruppe. Den består lige nu af 4-5 aktive medlemmer, som driver Valbi-planen fremad. Hvis du har lyst til at være med til videreudvikle projektet eller bidrage på anden vis til gavn for biodiversiteten i Valby, så er du meget velkommen!

Skriv til vores miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk for at høre mere og melde dig til.

Uddeling af frøposer

Uddeling af frøposer med vild blomsterblanding var sidste år Valbi-planens mest effektive indsats. Så det gør de selvfølgelig igen! Poserne er pakket, men de skal bruge frivillige til at dele dem ud.

Er du frisk på at dele minimum 50 frøposer ud der hvor du bor, så hører vores miljømedarbejder Asger meget gerne fra dig på gn7s@kk.dk.

Hjælp til arrangementer

Biodiversitetsgruppen vil gerne arrangere et par begivenheder i Valby i årets løb. Det kan være en cykeltur rundt til kommunens vilde arealer, en stand på Valby Kulturdage, et foredrag eller lign.

Gode ideer er meget velkomne. Og har du lyst til at give en hånd med at arrangere det, så er det selvfølgelig endnu bedre.

Bidrage til Københavns kommunes biodiversitetsstrategi

I år vedtager Københavns kommune en biodiversitetsstrategi. I Valbiplanens arbejdsgruppe sidder et underudvalg, der vil grave sig ned i planen, når den kommer til høring. Vil du være med, så tøv ikke, men ræk ud.

Hvis du er frisk på nogle af de ovenstående opgaver, eller bare vil høre mere om arbejdet for mere biodiversitet i Valby, så skriv til vores miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk:

Læs mere om miljøgruppens indsatser og projekter her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *