Loppemarked Valby Kulturdage

Tilmeldingen til årets loppemarked åbner torsdag den 24. maj

Skolegade bliver igen fyldt med lopper fra Rughavevej til Tingstedet under Valby Kulturdage den 31. august og 1. september. Tilmeldingen til det populære loppemarked åbner torsdag den 24. maj kl. 12.

Det er gratis at sælge lopper på Valby Kulturdages loppemarked, og efter sidste års succes bliver der sikkert rift om de 50 pladser.

Fredag kan Valbys børn sælge ud af legetøj og tøj fra kl. 15-19, og lørdag er der loppemarked for alle fra kl. 10-17.

Børneloppemarked fredag den 31. september kl. 15-19

Fredag er de 50 pladser reserveret til børn, der f.eks. kan sælge ud af aflagt legetøj og tøj. Loppemarkedet er åbent fra kl. 15-19, og der kan stilles bord op fra kl. 14.

Hver stand er to meter bred, og vi sørger for et bord til hver stand.

Børneloppemarked Valby Kulturdage 2018

Forældre og venner må selvfølgelig gerne hjælpe til, men der skal være et barn tilknyttet standen til børneloppemarkedet.

Loppemarked for alle lørdag den 1. september fra kl. 10-17

Også lørdag er der 50 gratis pladser, og her må alle aldre være med. Hver plads er to meter bred, og vi sørger for et bord til hver stand.

Loppemarkedet åbner kl. 10, og du kan sætte dit bord op fra kl. 8 lørdag morgen.

Tilmeldingen til begge loppemarkeder åbner torsdag den 24. maj kl. 12Valby Kulturdages hjemmeside. Pladser tildeles efter først til mølle:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *