En grøn og levende Toftegårds Plads

Valby Miljøgruppe står for den midlertidige nyindretning af den tredjedel af pladsen, der ligger op til Vigerslev Allé.

Indretningen består af plantekasser med træer, buske og blomster og bænke.

Ved at plante i plantekasserne undgår man at bryde asfalten op til den forurenede jord nedenunder, ligesom indretningen er fleksibel og mobil, da planter og træer kan flyttes rundt på pladsen.

Miljøgruppen planter fortsat både planter og træer i pladsens plantekasser, og udvider med flere hyggelige hjørner og rum med bænke.

Mobil begrønning

Miljøgruppen arbejder med at indrette Toftegårds Plads foran kulturhuset med plantekasser og siddemøbler. Gennem de kommende år kan der indkøbes stadig flere begrønningselementer.

Alt skal være flytbart, så det også kan stilles op i andre formationer, hvis man en gang imellem skal bruge pladsen til andre formål.

Kontakt Miljøgruppen

Valby Miljøgruppe er åben for alle, og er du interesseret og kunne tænke dig at vide mere, så kontakt miljøgruppens formand Henrik Palsmar på mail: henrik@palsmar.dk