Status Valbi-planen sommer 2021

Sommerstatus på Valbi-planen: Vi er over halvt i mål!

Der er grund til at klappe os selv på skulderen i Valby, for tilsammen har vi indsamlet 6.068 m2 vild bevoksning til glæde for for bier og insekter – et godt stykke over halvvejs til målet om 10.000 m2 inden udgangen af 2022.

Tusind tak til alle, der har været inde på Valbiplanen.dk og doneret areal til vild bevoksning!

Valbi-kort status juni 2021

Hver bi på kortet er en donation af vildt bevokset areal

Med 4 hektar doneret af Københavns Kommune og 179 private donationer er barometeret nu oppe på 46.068 m2:

Valbi-barometer status juni 2021

Så der er ikke så langt til den ene hektar (10.000 kvadratmeter), som vi har sat som mål inden udgangen af 2022. Og vi klør på igen i efteråret!

Vis os dine bi-venlige kvadratmeter

Lige nu blomstrer det hele og insekterne summer lystigt i både haver og altankasser.

Det vil vi gerne vise på Valbiplanen.dk og på vores sociale medier sommeren over.

Snup et par billeder af din blomstrende donation og send den til os – så lægger vi den ud, så andre i Valby kan blive inspirerede til selv at donere!

Send dine billeder til valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

Hvis du har en ide til, hvordan vi kan få flere til at donere, eller hvis du gerne vil være aktiv i Valbigruppen, så vil vi også rigtigt gerne høre fra dig!

Læs mere om vores Valbiplan og hvordan du kan bidrage og hjælpe Valbys bier og insekter på projektets hjemmeside Valbiplanen.dk:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *