Kulturdagepuljen er åben nyhed

Søg støtte til aktiviteter på Valby Kulturdage 2021

Vi har igen i år øremærket 200.000 kr. til Valby Kulturdage den 3. og 4. september, som du kan søge som medfinansiering til dine aktiviteter.

Præcis hvordan Valby Kulturdage bliver afholdt i år er det for tidligt at sige noget om. Vi begynder forsigtigt på planlægningen med et vågent øje på restriktionerne ift. Covid-19.

Men selv om det ikke er sikkert, hvordan vi kan afholde kulturdagene, kan du stadig søge støtte til dine aktiviteter. Så tager vi løbende en dialog om, hvad der er muligt at gennemføre.

Læs mere om hvordan du søger Kulturdagepuljen her:

Flere kulturelle aktiviteter på kulturdagene

Kulturdagepuljen er indstiftet for at være med til at sikre kulturelle aktiviteter af høj kvalitet på kulturdagene.

Den har samme retningslinjer som Lokalpuljen med den tilføjelse, at aktiviteten skal finde sted som en del af Valby Kulturdage, og at den skal bidrage til at styrke kulturdagenes kulturelle profil.

Al støtte gives som underskudsgaranti, og der lægges vægt på, at der stilles medfinansiering til aktiviteterne.

Kulturdage 2020 blev gennemført med zoneopdelinger

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Danmark være langt med vaccinationsindsatsen til september, og vi kan håbe på, at kulturdagene næsten kan vende tilbage til normalen.

Men vi kan også ende med at måtte gentage modellen fra 2020, hvor kulturdagene var delt op i fem oplevelseszoner. Indenfor hver zone kunne der maksimalt opholde sig 100 personer.

Skriv dig op til nyhedsbrevet Kulturdage Nyt, hvor vi holder dig løbende opdateret om planlægningen:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *