Kulturdagepuljen maj nyhed

Søg penge i maj – sidste ansøgningsfrist inden sommerferien

Næste ansøgningsfrist til Lokaludvalgets puljer er den 15. maj – det er især vigtigt hvis du vil søge Kulturdagepuljen. Fristen i maj er nemlig sidste chance, hvis du vil have svar på din ansøgning inden sommerferien.

Næste ansøgningsfrist for både Lokalpuljen og Kulturdagepuljen er onsdag den 15. maj.

Vi behandler ikke ansøgninger i juli måned, derfor er ansøgningsfristen i maj sidste chance inden sommerferien!

  • Ansøgninger modtaget senest 15. maj behandles tirsdag den 11. juni
  • Ansøgninger modtaget 15. juli behandles tirsdag den 13. august

Du kan godt indsende en ansøgning selv om du ikke har styr på alle detaljer af dine aktiviteter – bare få den af sted, så tager vi en dialog om detaljerne inden ansøgningen behandles.

Se retningslinjer og hent ansøgningsskemaer her:

Søg penge til dine aktiviteter på Valby Kulturdage

Vi har afsat 200.000 kr. til den særlige Kulturdagepulje, der kan søges til aktiviteter under Valby Kulturdage den 30. og 31. august.

Puljen støtter både store og små aktiviteter. Du kan f.eks. søge til:

  • Materialer til workshops 
  • Teltleje og materialer til aktiviteter for foreninger
  • Opsætning af scener og udgifter til musik 
  • Gadeteater 

Og meget andet!

Puljen er åben for alle, både private, foreninger, institutioner og butikker. Al støtte gives som underskudsgaranti, og udbetales efter aflevering af regnskab.

Kontakt sekretariatet på valbylokaludvalg@okf.kk.dk hvis du har spørgsmål i forbindelse med din ansøgning.

Søg penge til lokale projekter, der kommer Valby til gode

Vi uddeler årligt godt 1,2 mio. kroner til lokale projekter og arrangementer fra Lokalpuljen. Puljen støtter initiativer, der:

  • Fremmer kulturlivet
  • Fremmer nærdemokratiet
  • Styrker bydelsidentiteten og netværket i hele Valby 

Projekterne skal være rettet mod Valbys borgere, som udgangspunkt foregå i Valby og komme Valby til gavn.

Ligesom Kulturdagepuljen kan alle søge Lokalpuljen. Støtten gives som underskudsgaranti, og udbetales efter aflevering af regnskab.

Kontakt sekretariatet på valbylokaludvalg@okf.kk.dk hvis du har spørgsmål i forbindelse med din ansøgning.

Har du brug for inspiration til din ansøgning?

Så se her, hvad Lokalpuljen og Kulturdagepuljen indtil videre har støttet i 2019:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *