Sidste chance for at søge Kulturdagepuljen den 15. juli

Hvis du vil have tilskud til en aktivitet til årets Valby Kulturdage den 4. og 5. september, skal vi have din ansøgning senest onsdag den 15. juli.

Valby Kulturdage 2020 bliver anderledes, end det plejer. På grund af risikoen for at sprede coronasmitte, har vi besluttet ikke at afspærre Valby Langgade.

I stedet bliver Valby Kulturdage en oplevelsesweekend med aktiviteter og arrangementer spredt ud på byens pladser og parker.

På den måde kan vi kontrollere, hvor mange vi samler til hvert enkelt arrangement, og samtidig skabe en weekend, hvor der sker en masse, og vi igen kan ses og samles i Valby.

Læs mere om betingelserne for årets Valby Kulturdage her:

Send os din ansøgning

Kulturdagepuljen er på 200.000 kr., og er sat i verden for at få flere kulturelle tilbud på Valby Kulturdage. Du kan søge som privatperson eller forening. Puljen tilbyder medfinansiering til dine aktiviteter.

Din ansøgning skal indeholde en beskrivelse af din aktivitet og et budget – og også gerne en idé til, hvor i Valby den skal afholdes.

Du får svar på den ansøgning efter lokaludvalgets møde tirsdag den 11. august.

Læs mere og send din ansøgning lige her:

Tilmeld dig senest 3. august

Vil du deltage i årets kulturdage med aktiviteter eller salg af mad og drikke, skal du tilmelde dig senest den 3. august.

På grund af de anderledes kulturdage i år, er det ekstra vigtigt at tilmeldingerne er inde i god tid, da vi får en stor opgave med at koordinere årets aktiviteter over hele Valby.

Vi kan ikke love, at alle der tilmelder sig, får mulighed for at deltage.

Læs mere om årets betingelser og tilmeld dig her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *