Herman Bangs Plads Valby dialogmøde nyhed

Seks år senere: Nu går renoveringen af Herman Bangs Plads i gang

Seks år efter vedtagelsen af et grønt byrum med en nærgenbrugsstation på Herman Bangs Plads kan projektet endelig gå i jorden i starten af marts.

Renoveringen af pladsen blev besluttet allerede i 2015, men siden har projektet mødt en del udfordringer. Først var projektet underfinansieret, så skiftede rådgiverselskabet ejere, og endelig blev projektet i 2018 ramt af anlægsloftet og udskudt.

Nu er anlægsmidlerne givet fri, og i starten af marts går projektet endelig i jorden.

Nye træer, plads til leg og ophold og masser af genbrug

Det er projektforslaget fra 2018, der nu realiseres.

Kernen i projektet på Herman Bangs Plads er at skabe en grøn plads, der indbyder til leg og ophold, skaber liv i bybilledet, og samtidig giver mulighed for lokale borgere at genbruge endnu mere af deres affald på den bemandede genbrugsplads.

Illustrationer af før og efter fra 2018:

Centralt på den nye plads bliver en klatrebane og et multimøbel i træ til leg. Der kommer værkstedsbygning, byttecentral og containere til affald, og der plantes tyve nye træer.

Smallere fortove og flere parkeringspladser på Harald Kiddes vej

For at få plads til anlægget på Herman Bangs Plads indsnævres kørebanerne, og en del af parkeringspladserne flyttes til Harald Kiddes Vej.

Da det også er er krav, at lastbiler fremover skal køre via Harald Kiddes Vej, flyttes den eksisterende parkering på vejen op på en del af det nuværende fortovsareal.

I alt flyttes 14 parkeringspladser fra Herman Bangs Plads til Harald Kiddes Vej, og der nedlægges i alt fire parkeringspladser.

I krydset Dronning Dagmars Allé / Valby Langgade / Vilhelm Topsøes Vej lukkes Vilhelm Topsøes Vej. Signalanlægget tilpasses den lukkede vej.

Ny belysning på pladsen

På pladsen bliver etableret ny belysning, som består af 7 meter høje, koniske lysmaster med 3 lysarmaturer hver.

De høje master vil fremstå som et stærkt vertikalt element på pladsen, med funklende lysspots der belyser beplantningen og de forskellige opholdsrum.

Læs mere om renoveringen her:

I løbet af de næste uger kommer der skilte op på byggepladsen, og projektet går i jorden omkring 1. marts.

Herman Bangs Plads byggeplads-skilt

Vores miljøgruppe følger arbejdet med udviklingen af nærgenbrugsstationen tæt. De nye bygninger på pladsen giver mulighed for både byttefaciliteter og værksteder, der kan lægge hus til reparationsnetværkets repair caféer.

Skriv gerne direkte til miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk hvis du vil være med til at tage initiativ til genbrugs, bytte eller up-cycling aktiviteter i pladsens nye faciliteter.

Læs mere om miljøgruppens arbejde og projekter her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *