Kulturmiljøer kommuneplan nyhed

Se vores seks forslag til bevaringsværdige kulturmiljøer i Valby

Vi er blevet bedt om at komme med konkrete forslag til steder og historier i Valby, som bør beskyttes som kulturmiljøer i den kommende Kommuneplan. Se vores seks forslag her:

Vores repræsentant fra Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv samlede listen efter en drøftelse med hele lokaludvalget, og det blev til i alt seks forslag til nye kulturmiljøer.

Forslagene er sendt ind til forvaltningen, der skal behandle dem sammen med forslag fra andre bydele når den næste kommuneplan skal skrives i 2023.

Hvad er et kulturmiljø?

Et bevaringsværdigt kulturmiljø er defineret som ‘En aflæselig helhed af strukturer, anlæg, bygninger m.m., der samlet knytter sig til og formidler en fælles historie‘. Der kan godt byudvikles og nybygges indenfor dem, men afgørelser om byggeri, nedrivning, anvendelsesændringer og lign. skal inddrage områdets kulturhistoriske, arkitektoniske og/eller landskabelige værdier.

I Kommuneplan 2019 er seks områder i eller tilknyttet Valby defineret som kulturmiljøer:

Læs mere om kulturarv og kulturmiljøer i Kommuneplan 2019 her:

De seks nye kulturmiljøer vi har foreslået til Kommuneplan 2023 er:

Valbys byggeforeninger

Under overskriften foreslår vi at de markante byggeforeninger Den Røde By, Den Hvide By, Selveje, Lyset, Kløverbladet og Venners Hjem samlet set bevares som kulturmiljøer.

Valbys byggeforeninger

Byggeforeningerne repræsenterer udviklingen i bebyggelse uden for det centrale København. Allerede inden Københavns Kommune i 1901 overtog Valby, var arbejdere og funktionærer begyndt at flytte ud i selvorganiserede byggefællesskaber, hvor man med hjælp fra anerkendte arkitekter fik anlagt karakteristiske, ensartede byggerier.

De seks byggeforeninger blev stiftet i perioden 1898 til 1910 og husene efterfølgende bygget. De sidste huse var færdige i 1914.

Byggerierne fremtræder stadig tydeligt sammenhængende, selv om der senere er sket byggeri rundt om. Den enkelte byggeforening har sin særlige historie om start og udvikling.

Valbys industri – bevarede industribygninger

Valby har haft en stor del af industrien i København. I 1940’erne var ca. 40 % af den større industri i København placeret i Valby.

Det er lykkedes at få en stor del af de karakteristiske bygningerne bevaret, således at de har fået en anden anvendelse, men de har beholdt det ydre udtryk.

Bygningerne vi ønsker bevaret som kulturmiljø er:

  • Valgårdsvej 2: Tidligere en del af virksomheden Stellings Farve- og Lakfabrik nu KraftWerket
  • Valgårdsvej 4: Hovedbygningen – tidligere en del af Stellings Farve- og Lakfabrik. Teatersalen – tidligere en del af Nordisk Kulsyrefabrik -nu Valby Kulturhus – begge bygninger
  • Trekronergade 26: Tidligere Trekroner Bryggeri – nu Børns Vilkår
  • Trekronergade 94: Tidligere ESAB – nu Valby Friplejehjem
  • Trekronergade 147B: Tidligere Valby Strømpefabrik – nu Emmerys
  • Kløverbladsgade 56: Tidligere Dansk Pressefabrik – nu Bjarke Ingels Group og en række andre mindre virksomheder.
  • Carl Jacobsens Vej 25: Tidligere Københavns Sukkerraffinaderi – nu Next Sukkertoppen Gymnasium mm.
  • Carl Jacobsens Vej 39: Tidligere Skandinavisk Henkel – nu flere statslige styrelser mm.
  • Carl Jacobsens Vej 31: Tidligere Trifolium Frø og senere Henkel – nu statslige styrelser el.lign.

Industrikulturelle parklandskaber – Grønttorvsparken og Kulbaneparken

De to nyanlagte parker har den fælles historie, at de er opstået på baggrund af omdannelse af industriområder.

Den kulturhistoriske fortælling er bygget ind i parklandskaberne med bevaring af bygningsdele og konturer fra det centrale Grønttorv og eksplosionslinjer fra Gasværket. På den måde bliver sporene af de historiske fortællinger en del af områdernes identitet.

Andelsforeningen St. Vigerslevgård

St. Vigerslevgård blev oprindeligt bygget i 1947-49. Byggeriet bestod af to- og treværelses lejligheder, i 6 forskellige konfigurationer, alt efter placering i byggeriet.

St Vigerslevgård kultumiljø

Det særlige ved netop St. Vigerslevgård skal findes i de allerede bevaringsværdige bygningers sammenhæng etableret som en enkelt andelsforening med et stort fællesareal.

Den særlig fortælling fortsættes med at være en del af den københavnske velfærdshistorie ved at blive etableret som andelsforening og give plads til billige boliger for arbejderklassen. Selvom man retteligt kan anføre, at de allersvageste har mistet muligheden for at bo i boligerne, skal det nævnes, at Mødrehjælpen fortsat råder over et lille antal boliger til husvilde mødre.

Vigerslev Landsby

Vigerslev er en tidlig landsby, som kan spores tilbage til 500.-600. århundrede e.v.t. Vigerslev er beliggende tæt ved Harrestrup Å, som tidligere har kunnet besejles med mindre både op til Vigerslev.

En stor del af landsbyens bygninger nedbrændte ved flere brande fra 1854 og frem, hvorefter nogle gårde blev udflyttet, mens andre ikke blev genopbygget. Landsbyen blev derved åben for indflytning af andre typer virksomheder.

Senere blev en del af jordene udstykket til villabebyggelse, som blev gennemført fra 1920’erne og frem, efterhånden som jordene blev frasolgt.

Nogle få huse (omkring Vigerslevstræde) er bevaret rimeligt uændrede, herunder et med stråtag. Der er også et par bygninger, der har rødder tilbage til den småindustri, der har været i landsbyen. Desuden er et anlæg – Højsager Plads – og nogle træer ved Lykkebo Skole sidste rest af haven ved Vigerslev Kro.

Noget af den oprindelige, kringlede vejføring fra landsbyen er også bevaret

Der er nu kun en lille rest tilbage af den egentlige landsby, og den bør bevares, således at historien kan fastholdes.

Vigerslevparken

Vigerslevparken er en del af det grønne bælte, der følger kommunegrænsen mod Hvidovre/Rødovre fra Valbyparken til fæstningsanlægget i forbindelse med Utterslev Mose.

Parken blev endelig anlagt i 1929-30. Den er fortsat en brugspark med sportsbaner, hvor der er mulighed for det, men også gode legepladser. På det seneste er nogle af de områder, der ikke anvendes til idrætsaktiviteter, udlagt med vild beplantning, der kan fremme biodiversiteten.

I løbet af de næste år, vil Vigerslevparkens sydlige del blive omlagt, så Harrestrup Å kan få et mere naturligt forløb.

Det er væsentligt at bevare dette grønne bælte, som afgrænser Københavns Kommune. Det bør bevares på en sådan måde, at der fortsat kan ske udvikling og fremme af naturværdierne, samtidig med at parken kan være en brugspark med idrætsaktiviteter.

Hvis området udpeges som kulturområde, vil der komme større opmærksomhed på områdets historie og egenart. Det vil give en ekstra dimension til de planer, der lægges for udviklingen af det grønne bælte, der markerer Københavns Kommunes grænse.

Vi glæder os over, at Københavns Kommune går op i at bevare de områder af byen, hvor historien tydeligt kan aflæses, og ser frem til den videre inddragelse i arbejdet med den næste Kommuneplan.

Hvis du vil gå mere på opdagelse i Valby og bydelens historie anbefaler vi dig at dykker ned i vores otte Valby-ruter. Følger du ruterne guides du rundt i bydelen og præsenteres for lokalhistoriske perler, spændende arkitektur, legepladser og naturskønne områder:

2 svar
  1. Annemarie Madsen
    Annemarie Madsen siger:

    Jeg er ganske enig i de valgte kulturområder, men jeg synes det mangler et: Industriområdet Bomuldsspinderiet og Bing og Grøndal, som er omformet til Spinderiet, Prøvehallen og Valby skole. Venlig hilsen og tak for jeres gode arbejde fra Annemarie Madsen

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.