Underværker 2020 nyhed

Prik en ildsjæl på skulderen – der er igen penge at hente i puljen Underværker

Har du en ildsjæl i maven er det nu, du skal byde ind – næste ansøgningsfrist til Realdanias pulje for alle, der arbejder frivilligt og engageret med at skabe gode rammer for fællesskab og aktivitet, er den 7. februar.

Inden ansøgningsfristen den 7. februar skal du have lagt dit projekt op på Underværkers hjemmeside og samlet mindst 500 stemmer.

Herefter bedømmes projekterne af kampagnens jury, og vinderne modtager støtte og rådgivning til at gå i gang med at bygge.

Projektstøtten kan ansøges af alle, der arbejder frivilligt og engageret med at forbedre og udvikle lokalsamfundet gennem det byggede miljø – både i byer og på landet.

Hvad bliver der lagt vægt på?

Projektstøtten kan søges af alle, der arbejder frivilligt og engageret med at forbedre og udvikle lokalsamfundet gennem det byggede miljø.

Det afgørende er, at dit projekt skaber nyt liv, nye mødesteder og større livskvalitet i det byggede miljø, og at det kommer lokalsamfundet til gode. Ved bedømmelsen lægges der vægt på:

  • At projektet bygger på en god og original idé
  • At projektet nyder stor opbakning
  • At projektet har et alment sigte og gør en forskel for mange
  • At projektet skaber livskvalitet gennem det byggede miljø
  • At der står en kompetent, begejstret og blivende organisation bag projektet
  • At projektet efter realisering vil have en bæredygtig udvikling og drift

Der kan maksimalt ansøges om 1.000.000 kr. til et projekt. Afhængig af projektets størrelse og finansieringsbehov vil der blive lagt vægt på medfinansiering.

Læs mere og få hjælp til din ansøgning på kampagnesiden www.underværker.dk hvor du kan se de tidligere støttede projekter og finde mere viden og inspiration:

Kender du en ildsjæl med en stor idé – så send dem et tip om puljen inden det er for sent!

Psst… Der er også valg

Du interesserer dig for Valbys udvikling. Du har ofte en mening, og vil gerne have indflydelse.

Indtil den 14. januar kan du sende din opstilling og blive medlem af det nye Valby Lokaludvalg!

Læs mere om hvordan du stiller op lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *