Plantebytte HBP nyhed

Plantebytte og fermenteringsworkshop på Langgade Nærgenbrugsstation

Lørdag den 11. juni kl. 13-16 kan du bytte planter og stiklinger til din altan, have eller vindueskarm, og lære hvordan du kan lave den fermenterede drik kombutcha af dine rester fra køkkenet.

Den nye Langgade Nærgenbrugsstation er godt på vej til at blive et nyt lokalt samlingssted – på lørdag er der to hyggelige tilbud på den nye plads:

Byt planter med din nabo

Alle der er glade for planter til vindueskarm, altan og have kan deltage i plantebyttemarked lørdag fra kl. 13-16.

Du kan komme tomhændet og gå fra plantebyttemarkedet med noget skønt – eller kom med dine egne overskudsplanter, urtepotter, vandkander og andet godt, du ikke har brug for og giv det væk eller byt dig til noget smukt.

Plantebyttemarkedet starter lørdag d. 11. juni kl. 13 – kom gerne lidt før hvis du har noget med.

Lav fermenterede drikke af dine madrester

Kom og lær mere om fermentering, og hvordan fermentering kan være en måde at konservere og forædle mad på.

Workshoppen fokuserer på smag i drikkevarer, og hvordan der ofte er mere smag at finde i vores rester. Medbring gerne forskellige spiselige blomster og frugtrester fra dit køkken, f.eks. appelsinskal.

Der vil også være forsyninger, så op til 15 deltagere kan tage kambucha med hjem. Medbring gerne en glasflaske til din te – men hvis du ikke har en flaske, så bare rolig, der er samlet sammen fra bytterummet.

Kom lidt før, hvis du har noget med.

Læs mere om mulighederne på den nye Langgade Nærgenbrugsstation lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *