På cykel til boligområderne i Valby

Valby Lokaludvalg tager cyklen i brug for at besøge en række af de store boligområder i Valby.

Formålet er at komme ud af mødelokalerne og få en dialog med beboerne og aktive i områderne om de aktuelle udfordringer og muligheder for at skabe positive forandringer. Først på ruten ligger boligområderne ved Sjælør Boulevard, som besøges mandag d. 23. oktober 2006 kl. 17.00.

Valby Lokaludvalg vil i efteråret aflægge besøg til Akacieparken, Lukretiavej, Hornemanns Vænge og Vigerslev Vænge.

Hold øje med Valby Lokaludvalg på cykelstien. Skriv gerne til sekretariatet, hvis du mener, at Valby Lokaludvalg også skal lægge vejen forbi dit lokalområde til en snak om udfordringer og muligheder.