Dyren nyt klubhus nyhed

Nyt klubhus til dyr og fællesskab på Dyren

Lokale ildsjæle fra Folehavekvarteret er i fuld gang med at hente stemmer til et nyt klubhus på dyrelegepladsen Dyren hos Realdanias kampagne Underværker. Frem til den 7. februar kan du støtte projektet med en stemme.

Dyreplegepladsen Dyren er en lille by-bondegård i Folehaven, med geder, får, høns, kaniner, chinchillaer, katte og to minigrise ved navn Gurli og Gustav. Lokale børn passer dyrene efter skole.

Gammelt klubhus trænger til udskiftning

Dyrelegepladsen trænger gevaldigt til et nyt klubhuset, der skal blive Dyrens nye hjerte med børneliv, dyrepasning, fællesskab og læring. Et samlingspunkt for de børn, som er medlem af dyreklubben og dagligt passer kaninerne, og for familier, som besøger og bruger Dyren.

Det lokale ønske er at skabe et godt mødested på Dyren, som hænger naturligt sammen med resten af Dyrelegepladsen. I dag er huset mørkt, koldt, der er dårlige opbevaringsløsninger og det er ikke særligt imødekommende.

Støt projektet med en stemme på Underværkers hjemmeside senest den 7. februar:

Nyt hegn, indgang og belysning

Ønsket om et nyt klubhus er opstået i forlængelse af, at Områdefornyelsen Folehavekvarterets styregruppe og driften hos afdelingen 3B Folehaven har afsat midler til at lave et nyt hegn og indgang med ny belægning og belysning.

Der arbejdes på at flytte hovedindgangen til Dyren fra Vinhaven til Kirsebærhaven, så den i fremtiden vil hænge bedre sammen med Kirsebærhavens Skole, plejehjemmet, biblioteket og kvarterets centrale plads. Børnene vil dermed heller ikke løbe direkte ud på vejen.

Støt projektet med en stemme på Underværkers hjemmeside senest den 7. februar:

Følg Områdefornyelsens arbejde i øvrigt på Facebook:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *