Folkekøkken Børns Vilkår Trekronergade Valby nyhed

Nyt familiefolkekøkken hos Børns Vilkår i Trekronergade

Tirsdag d. 21. maj slår Børns Vilkårs Hus dørene op til et helt nyt familiefolkekøkken i Valby: Spiseklubben

Med det nye folkekøkken håber Børns Vilkår at samle lokale børnefamilier til madoplevelser i fællesskabets, maddannelsens og bæredygtighedens tegn. Her kan børnefamilier og andre interesserede mødes om det gode og givende måltid.

Datoer for de første tre fællesspisninger er:

  • Tirsdag d. 21. maj
  • Onsdag d. 5. juni
  • Tirsdag d. 18. juni

Det foregår hos Børns Vilkår, Trekronergade 26. Dørene åbner kl. 16 til familiehygge, lege og fællesskab, og kl. 17.30 går man til bords ved familie-langbordene.

Prisen er 50 kr. for voksne. Børn under 12 er gratis her i opstarten.

Læs mere om Valbys nye folkekøkken og køb billetter til fællespisning lige her:

Det nye folkekøkken har fået sit navn med kyndig hjælp fra vores følgere på Facebook, hvor der var mange kreative forslag til hvad folkekøkkenet skulle hedde.

Bag initiativet står Børns Vilkår, som i samarbejde med Rub & Stub lancerer det nye indslag på Valbys madscene.

Rub & Stub er en socialøkonomisk virksomhed, som arbejder for en mere bæredygtig madkultur, med særligt fokus på madspildsreduktion og madfællesskaber.

Det nye folkekøkken har også fået støtte til opstarten fra vores Lokalpulje.

Se hvordan du også kan søge penge til lokale aktiviteter lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *