Nyt Bynet linje 11 nyhed

Ny linje 11 skal erstatte 1A på Vigerslev Allé

Kritikken af omlægningen af linje 1A er blevet hørt – som erstatning for den omlagte linje opretter Movia til næste sommer en ny linje 11, der skal køre ad Vigerslev Allé mellem Hvidovre og Rådhuspladsen.

Der var store lokale protester, da Movia med Bynet 2019 omlagde ruten for linje 1A, så den ikke længere kørte langs Vigerslev Allé. Det blev til starten på protestgruppen ‘Bevar 1A‘, der siden har kæmpet for at få bussen tilbage på sin gamle rute.

Ny linje 11 med otte afgange i timen

Protesterne bliver nu imødekommet med en ny linje 11, der fra næste sommer skal køre mellem Hvidovre Hospital og Rådhuset.

Linjen skal have otte afgange i timen i myldretiden, seks i timen i andre dagtimer, tre i timen om aftenen og to i timen om natten.

Bussen skal erstatte linje 1A’s tidligere rute, der var en direkte forbindelse til indre by for beboere i Hvidovre og på Vigerslevvej.

Ændringerne er godkendt af Hvidovre Byråd, men mangler stadig en endelig godkendelse i Københavns Borgerrepræsentation.

Linje 10 opdeles i to linjer

Det er linje 10, der fremover bliver til to linjer: Linje 10 og den nye linje 11.

  • Linje 10: Brønshøj Torv – Ålholm Plads – Vigerslevvej – Åmarken Station
  • Linje 11: Byvej/Kettevej – Hvidovre Hospital – Vigerslev Allé – Rådhuspladsen

I forbindelse med den nye linje bliver der etableret vendeplads/endestation på Åmarken station.

I samme omgang bliver der ændringer i ruterne for linje 23 og linje 133

Den nye linje opfylder meget af det, som borgerne mistede ved omlægningen af 1A. Det var især beboernes ønske med øget frekvens og en linje fra Hvidovre Hospital via Vigerslev Allé til Indre By, og det får de med den nye linje

Foruden den nye buslinje 11 vil Movia også ændre på fire eksisterende ruter i området. Således justeres ruterne for linjerne 10, 23 og 133.

1A fastholdes mellem Avedøre St. og Hellerup St.

Linje 1A bevares uændret. Ved den endelige evaluering af Nyt Bynet til sommeren 2021 revurderes behovet for den høje frekvens til Hvidovre Hospital i sammenhæng med ny linje 11.

Movia fortæller til TV2 Lorry, at det er de lokale protester, der har båret frugt og resulteret i den nye busrute:

Se Movias forslag til ændringer i buslinjerne i dokumentet her:

6 replies
  1. Martin Stendel
    Martin Stendel siger:

    Bevar bus 23!
    Nu får beboerne af Vigerslev Allé deres bus tilbage i form af en ny linje 11. Fint nok, tillykke.
    Men ved samme lejlighed planlægger Movia at forværre flere andre buslinjer, først og fremmest 23eren. Hvis planen gennemføres, kan folk i Vigerslev på den sydlige side af Folehaven ikke længere nå Ringbanen eller komme til Valby Station. De bliver istedet tvunget at tage S-toget fra Åmarken, som i morgentimerne altid er propfuldt, eller tage helt ud til Ålholm eller endda Flintholm.
    Alt i alt en stor forværrelse for borgere i trekantet Folehaven – Gammel Køge Landevej – Vigerslevvej: det kan ikke være hensigtsmæssigt!
    Det ville glæde mig at få en reaktion på indslaget. Med venlig hilsen
    Martin Stendel

    Svar
  2. Bryan Hansen
    Bryan Hansen siger:

    Det var dig det mest idiotiske jeg længe har været vidne til.
    Man ændrer 1A og bytter om på den og linje 10. Nu ændrer man linje 10 og erstatter med linje 11. Sig mig, har vi for mange penge eller hvad?
    For mig at se, opretter man linje 11 ene og alene for at betjene passagerer mellem Hvidovre og Vigerslev Allé og videre til Rådhuspladsen. Er det ikke det samme 1A gør, lige bortset fra at den så ikke kører ad Vigerslev Allé, hvor man i stedet kan stå af og skifte til linje 10? Men i stedet for sender man linje 10 til Åmarken som ingen har behov for, og opretter en ny linje som linje 10 faktisk kan betjene.
    Dertil kommer at efter man har erstattet linje 1A med linje 10, er der dalende passager antal grundet forsinkelser. Mon ikke de samme forsinkelser vil være forventeligt med den ny linje 11?
    Jeg vil gerne bede de rette folk, tænke dette igennem en ekstra gang, inden de bruger unødige millioner. Især med ombygning af Åmarken.

    Svar
  3. Eva Reiter
    Eva Reiter siger:

    I siger, at den nye bus 11 skal erstatte den gamle 1A. Men det gør den jo ikke!
    Hvorfor kører den til Rådhuspladsen og ikke til Kgs. Nytorv, Bredgade, Østerport og den vej til Hellerup, som gamle 1A gjorde?
    Den erstatter jo kun den gamle 1A i den ene ende (godt for det!), men slet ikke i den anden!
    Altså, hvorfor skal der nu køre to busser Hvidovre – Valby – Rådhuspladsen (1A + 11) og ingen Hvidovre – Valby – Kgs. Nytorv -Østerbro?
    Kan Movia svare på disse spørgsmål?

    Svar
    • Peter Kristensen
      Peter Kristensen siger:

      Kan du fortælle mig, hvorfor der skal køre en A-bus mellem Kongens Nytorv og Østerport? Tager man 1As gamle ruteføring, så dækker metro Cityringen strækningen fra Hovedbanegården til Poul Henningsens Plads. Det er fråds med skatteydernes penge, hvis der skal køre “røde” busser på samme strækning.

      Jeg vil ikke forholde mig til området vest for Toftegårds Plads og ud mod Hvidovre, der kan sikkert altid være plads til flere busser.

      Svar
  4. Susanne Børlis
    Susanne Børlis siger:

    Hvorfor skal der være så lang tid mellem busserne? Da det var 1A gik busserne meget tiere og der var masser af mennesker med!! Hvorfor?????

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *