Ny byhave på Toftegårds Plads

I efterårsferien etableres byhaven Valby Have – et grønt åndehul på Toftegårds Plads i Valby.

Grønt åndehul

Byhaven skal være et grønt åndehul, afskærmet fra trafikken, hvor store og små kan få stimuleret deres sanser og komme tættere på naturen.

Projektmagerne ønsker at skabe et grønnere bybillede og et trygt miljø for borgerne i lokalområdet og brugerne af Toftegårds Plads. Byhaven vil skabe liv og glæde og fungere som et pusterum for hverdagens travlheder.

Borgere, der ikke selv har adgang til dyrkning af jord, vil få mulighed for at tage del i haven i de omfang de vil, hvad end det er dyrkning, høstning eller erfaringsudveksling. Samtidig vil haven fungere som læringselement for børn og unge i naturlige processer, bæredygtighed og miljø.

Byhaven, placeret på Toftegårds Plads, vil være en udvidelse af de højbede, som Valby Miljøgruppe har etableret, med yderligere 15 højbede med fokus på dyrkning af spiselige planter, urter og lægeplanter.

Vær med til opstarten

Fra den 18. – 20. oktober etableres byhaven – og alle er velkomne til at være med!

Haven skal designes ud fra permakultur-principper, der skal bygges pallebede og fyldes jord i, og plantes efterårsafgrøder i bedene. Der vil også være workshops i bl.a. kompost og permakultur: 

  • Permakultur introduktion og workshop
    • Lær om permakultur design, principper og hvordan man anvender det i praksis.
      Vær med til at anvende permakultur design og dets principper i den nye urbane permakultur have på Toftegårdsplads i Valby. Workshop gives af Candela Vargas – Biolog, MA. Naturemanager og erfaren underviser i permakultur.
    • Tirsdag den 18. oktober kl. 12-15
  • Kompost workshop
    • Onsdag den 19. oktober kl. 12-14

Følg med i byhaven på Facebook:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *