Netværk oprettet på skoleområdet

Der var stor interesse for Valby Lokaludvalgs initiativ til opstart af netværk på skoleområdet i Valby blandt de fremmødte repræsentanter fra skolebestyrelserne. Torsdag d. 26. oktober 2006 lagde Valby Lokaludvalg grundstenen til et netværk på skoleområdet i Valby på et møde med skolebestyrelserne.

Det blev aftalt at mødes et par gange årligt for at drøfte aktuelle sager i Valby, samt ideer og ønsker til  fremtidens skoler i Valby. I netværket kan også drøftes temaer som integrationsindsatsen i skolerne i Valby. Der var stor interesse for at drøfte Valby sager, som udspringer af lokale behov og gå i dialog med forvaltning og politikere.

Sagen omkring skoledistrikterne i Valby viste også, at det er nødvendigt hurtigt at kunne skabe samarbejde mellem skolerne og lokaludvalg, når der skal afgives høringssvar i sager, hvor udfaldet berører flere parter og har betydning for en større del af børnene i Valby. Netværket kan sikre størst mulig koordinering og muligheden for at stå sammen for at sikre en god løsning for Valby. Næste møde planlægges i marts 2007.

Læs referatet: møde med skolebestyrelsesformænd