Borgerpanel hjemmeside nyhed

Meld dig ind i Valbys borgerpanel

Tilmeldingen er åben, og vi vil have så mange med som muligt: Er du over 15 år, og bor du i Valby, kan du nu tilmelde dig vores nye borgerpanel!

Alle, der kan tilmelde sig borgerpanelet, har fået direkte besked i e-boks, og vores humlebi-maskot råber det nær og fjern:

Valby får endelig sit eget borgerpanel.

Ved tilmeldingen beder vi dig svare på en række demografiske spørgsmål. Svarene bruger vi til at danne et billede af borgerpanelets sammensætning  og at gøre de undersøgelser, vi sender, så relevante for netop dig som muligt.

Fortæl os hvad du ønsker dig for Valby

Som medlem af Valbys nye borgerpanel får du 4-6 gange årligt tilsendt en mail med en undersøgelse om bydelens udvikling. Det kan både handle om:

  • Planer for Valby generelt
  • Om netop om dit kvarter
  • Om en interesse, du har

Vi vil bruge borgerpanelets holdninger i vores videre arbejde, samt dele dem med politikerne på Københavns Rådhus. Vi vil også låne borgerpanelet ud til undersøgelser direkte fra kommunen.

Det er helt frivilligt, om du vil være med, og du kan framelde dig når som helst. Din besvarelse af spørgsmålene er anonym og vi følger Københavns Kommunes retningslinjer for opbevaring af dine oplysninger (GDPR). 

Vi håber meget, at du vil være med og på den måde bidrage til at gøre Valby til en endnu bedre bydel at bo i.

Har du spørgsmål til borgerpanelet, er du velkommen til at skrive til os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *