Vækst Valby kunst deling
0 Kommentarer/

Skulpturen Vækst er en gave fra FLSmidths medarbejdere til firmaet i forbindelse med FLSmidths 100års jubilæum. Og netop en skulptur med titlen vækst er måske en meget sigende gave til et multinationalt ingeniørfirma med over 15.000 ansatte i mere end 50 lande.

Børge Jørgensens egen tolkning af skulpturen er dog knap så materielt begrundet og refererer i støre grad til natur og vegetativ vækst. Børge Jørgensen arbejdede i starten af sin kunstneriske karriere figurativt i det lidt tungere materiale, granit. Med inspiration fra blandt andet den danske kunstner Robert Jacobsen skiftede Børge Jørgensen i løbet af 1960’erne fokus og begyndte at beskæftige sig med de mere fleksible og smidige materialer stål og pladejern. Hans skulpturelle sprog blev mere abstrakt, men efter at han i 1963 flyttede til Odsherred ses en direkte figurativ reference til naturen. Således kan man også fornemme, hvordan Vækst vokser op af græsplænen foran FLSmidths hovedsæde på Vigerslev Allé.

Børge Jørgensen var autodidakt kunstner med en produktiv kunstnerisk karriere præget af varemærkeskulpturer til byer og virksomheder rundt om i hele Danmark.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *