ARYZ Valby Kunst deling
0 Kommentarer/

På gavlen af Valby Kulturhus har en af de absolutte verdensstjerner inden for street art malet et surrealistisk inspireret motiv af en kvinde, der omfavner eller strangulerer en mand bagfra. Kunstneren går under navnet ARYZ og er opvokset i Barcelona, der på verdensplan er en af graffitiens hovedsteder. ARYZ deltog i 2013 i Galore Urban Art Festival i Valby, og værket er en produktion fra dengang.

ARYZ arbejder altid i meget stort format. Faktisk er gavlen i Valby en af hans mindre gavludsmykninger. ARYZ foretrukne motiv er karikerede mennesker eller dyr, med det kendetegn, at dele af skelettet ofte er blottet. ARYZ’s værker er altid afdæmpede i farverne ud fra en betragtning om, at gavlene ikke skal være alt for dominerende i forhold til det omkringliggende bymiljø. Særligt for motivet på gavlen af Valby Kulturhus er den tvetydighed, der er i billedet. Enten fanges de to personer i en kærlig omfavnelse eller også er man vidne til et drabeligt øjeblik, hvor kvinden strangulerer manden bagfra. Den endelige tolkning er op til den enkelte beskuer.

Du kan finde ARYZ’s gavludsmykninger i større og mindre byer rundt om i hele verden.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *