Tycho Clemmensen Valby kunst deling
0 Kommentarer/

I forbindelse med FLSmidths 75 års jubilæum havde firmaets personaleafdeling udskrevet en konkurrence blandt kunstakademiets medlemmer. Konkurrencen blev vundet af Tycho Clemmensen, der havde skabt denne industrielt inspirerede skulptur med firkantede kædeled, der griber ind i hinanden. Skulpturen er omkranset af et lille bassin, hvorfra der pumpes vand, så der fra midten for oven løber vand ned over skulpturen.

Skulpturens dominerende element udgøres dog klart af den mørke bornholmske granit og den form, som Clemmensen har arbejdet med. Han har formået at forene det massive materiale med en illusion af luftighed imellem leddene. Og han har formået at arbejde med kædens form, så den både udgør et dekorativt element, men også refererer direkte til en hel industri og dens historie.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *