J.C. Jacobsen Valby kunst deling
0 Kommentarer/

Foran det gamle Carlsberg Laboratoriet på Gamle Carlsbergvej står en skulptur af den gamle J.C. Jacobsen. J.C. Jacobsen grundlagde Carlsberg Laboratorium i 1875 for bedre at kunne forstå øllets kemi i en accept af, at moderne ølproduktion måtte forny sig, hvis man ville gøre sig gældende på længere sigt.

Skulpturen er udført af Vilhelm Bissen og er opstillet i 1897. Vilhelm Bissen må ikke forveksles med sin far, Herman Wilhelm Bissen, selvom han videreførte hans værksted og igangværende bestillingsopgaver, da hans far døde. I løbet af sin karriere brød Vilhelm Bissen med den nyklassicistiske tradition og begyndte i stedet at dyrke naturalismen, som han bl.a. fandt inspiration til under sine rejer til Italien og Paris. Skulpturen af J.C. Jacobsen er formentlig et bestillingsarbejde, og derfor er J.C. Jacobsen ikke fri for idealiserende karaktertræk. Men hans tøj og den forfinende kunstneriske bearbejdning heraf viser et udtryk, der indsætter J.C. Jacobsen i sin samtid og i højere grad peger mod det virkelighedsnære og realistiske end tidligere lignende bestillingsarbejder.

Vilhelm Bissen blev oplært af sin far, og til sammen står de to for en lang række af monumenter og skulpturer, der kan ses på pladser og i parker i mange af Danmarks større og mindre byer.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *