Hans Jakob Valby kunst deling
0 Kommentarer/

Hans Jakob er den yngste af Hanne Varmings fire børn. Alle fire børn stod model for Hanne Varming, men Hans Jakob er den, der har stået model flest gange. Men med sine tynde arme og ben og sit fjerne blik, er han lige så meget et billede på enhver anden 8-årig dreng, der er på vej ud for at lege. I sine hænder gemmer han måske på en hemmelighed, hvilket eventuelt forklarer den mystik, der kan spores i hans blik.

Ligesom Kone med hundene står skulpturen i øjenhøjde med sin betragter. Al overlegenhed og idealisme er væk, hvilket i en skulpturhistorisk sammenhæng placerer figuren i en kontekst, hvor kunstneren ikke mere tildeles en næsten guddommelig skaberkarakter. I stedet hyldes det humane og ligeværdige i den daglige hverdag.

Hanne Varmings skulpturer har heller ikke et stort samfundsidealiserende formål, hvilket ellers ofte ses i 1970’ernes kunstprogram, men giver os små øjeblikke, der forbinder billeder fra vores egen hukommelse med den ro og umiddelbarhed, der ånder i Hanne Varmings skulpturer.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *