Gunnar Westman var oprindeligt uddannet sølvsmed, men skiftede hurtigt sølvet ud med andre materialer som stentøj, granit, bronze og træ. Hans største inspirationskilde kom fra den svenske almuekunst samt den svenske kunster Bror Hjorts robuste og udtryksfulde stil.

Gunnar Westman skildrer i stor stil familien, børn og dyr, ofte sammenstillet i polykrome skulpturer med et enkelt og fortællende udtryk. Særligt fugle har Gunnar Westman gengivet gentagende gange. Herunder kan nævnes Skadebrønden i det indre København, Den toppede høne i Ballerup, Sneuglen i Gentofte og København NV, en gruppe gæs i Herlev og Påfuglerutsjebanen i Lyngby.

Ud over den klassiske skulptur har Gunnar Westman skabt en række skulpturer til legepladser, hvor grænserne for, hvad skulpturens funktion er, brydes. I 1950’erne var han involveret i udformningen af Tivolis – nu nedlagte – kunstlegeplads Tivolaj. På den måde var han foregangsmand for den mængde kunstlegepladser, der i dag findes landet rundt.

Gøgeungen er opstillet flere steder i landet, første gang i Odense i 1949. Skulpturen foran Valby Bibliotek er dateret til 1963. Gøgeungen dyrker med sin uhøjtidelighed glæden ved det daglige og det enkle i livet. Motivet udgøres af en gøgeunge, der spiser af sin mors næb, og de to indgår derved en slags livscirkel. Også formmæssigt fremstår de to som et symbiotisk hele, idet skulptursammensætningen fra afstand nærmer sig en cirkelform. Herved dannes referencer til moderskab og livets gang i en bredere forstand.