Bananbæreren Kunst Valby deling
0 Kommentarer/

Foran Kirsebærhavens Skole står tre iøjefaldende skulpturer, Dragen, Bananbæreren og Sneglen. I lokalområdet er de bedre kendt som Slangen, Bananmanden og Sneglen. De tre skulpturer er lavet i 2006 i samarbejde mellem kunstnerne Nanna Mikkelsen og Erling Tingkær, børn på Kirsebærhavens skole og folk i området.

Nanna Mikkelsen, der også var lærer på Kirsebærhavens Skole, fik idéen til projektet, der skulle fungere som en samlende og kreativ inspirationskilde til lokalområdet. Hun engagerede eleverne på skolen i arbejdet med at lave en række modeller til skulpturer. Herfra blev Slangen, Bananmanden og Sneglen udvalgt til at blive formet i stor størrelse.

Det tog i alt tre år at får alle tre skulpturer færdige. Kunstnerne og skoleeleverne inviterede hele områdets beboere til at være med i tilblivelsesprocessen. Således er de små mosaik-sten, som dækker hele den 60 meter lange slange, indsamlede tallerkener, der er slået i stykker. Slangen indeholder derved små historier fra mange af de private hjem i området, og børn og voksne kan se deres eget lille bidrag repræsenteret i det endelige kunstværk.

De tre kunstværker fremstår i dag som kendetegn og forbillede for hele det omkringliggende område og er pragteksemplar på, hvordan kunst kan være generator for samskabelse og fællesskab. Skulpturerne er netop blevet renoverede, så de forhåbentlig kan holde mange år endnu.

Sneglen er skabt af elever fra Kirsebærhavens skole

Sneglen er en af tre skulpturer skabt af elever fra Kirsebærhavens skole og beboere i området i samarbejde med kunstnerne Nanna Mikkelsen og Erling Tingkær. Skulpturerne blev lavet i 2006 og er i dag et kendetegn for hele området.

Læs mere om hver af de tre skulpturer her:

www.valbylokaludvalg.kk.dk/kunstvaerker/dragen

www.valbylokaludvalg.kk.dk/kunstvaerker/sneglen

www.valbylokaludvalg.kk.dk/kunstvaerker/bananbaereren

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *