Fra sit stenhuggerværksted i Lemvig har Eigil Westergaard igennem sin karriere produceret ”stenhuggerkunst” til en lang række af Danmarks byer. Altid med stor respekt for stenen som materiale har Westergaard ud over en lang række gravsten skabt skulpturer, der trods stenens kompakte hårdhed udstråler liv og bevægelighed. Måske på grund af Westergaards evne til at udfolde motivet i overensstemmelse med stenens egne linjer lykkes det ham at skabe et rytmisk forløb i skulpturen, hvor man ofte skal gå hele vejen rundt om skulpturen for at se den fulde fortælling i skulpturen.

Eigil Westergaard har en forkærlighed for dyr i sit motivvalg, men har også arbejdet med mennesker som motiv. Gennemgående er temaerne musikere og grønlandske myter, hvor enten musikernes samhørighed eller myternes fabulerende fortællinger går igen i motiverne.

Med Borgermusikken er det et element af humor i de to musikeres form og udtryk. De to musikanter med briller sidder ved siden af hinanden i færd med at spille på deres instrumenter, violin og trækbasun. På bagsiden er en langnæbet fugl afbilledet i stenen. Med sin plads foran Sankt Annæ Gymnasium, der netop dyrker det musiske, har de to borgermusikanter fundet deres perfekte placering.