Elevatortårn Valby Station Lyshøjgårdsvej nyhed

Nu kommer der elevator på Valby Station ved Lyshøjgårdsvej

Byggetilladelsen er på plads, og nu går arbejdet med den længe ventede elevator i gang på Lyshøjgårdsvej. Elevatoren ventes at stå færdig til efteråret.

Elevatoren er godkendt som en del af renoveringen af forpladsen til Valby Station ud mod Lyshøjgårdsvej, men der har været tvivl om projektet kunne nå at få en byggetilladelse i tide til at blive anlagt her til foråret. Anlægget kræver nemlig, at sporene spærres, og kunne kun ske i forbindelse med andet arbejde på sporene.

Visualisering nyt trappetårn DSB

Visualisering nyt trappetårn DSB

Vi er meget tilfredse med, at tilladelsen kom i tide, og arbejdet nu kan gå i gang.

Trappehuset lukket frem til efteråret

På grund af ombygningen af trappetårnet vil indgangen til stationen være lukket fra onsdag den 10. marts og indtil en gang i efteråret.

Valby station Lyshøjgårdsvej (6)

Skal du til stationen fra sydsiden skal du derfor bruge tunnellen længere nede ad Lyshøjgårdsvej.

Sporarbejde og elevatorarbejde på samme tid

Arbejdet med elevatortårnet koordineres med Banedanmarks sporfornyelsesprojekt mellem København H – Høje Taastrup i 2021. Etablering af den nye bygning vil derfor ikke påvirke de rejsendes brug af stationen væsentligt, ud over hvad sporfornyelsesprojektet indebærer.

Der bygges et nyt trappetårn og en ny støttemur i forbindelse med projektet.

Hold dig opdateret – skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få flere nyheder om Valbys udvikling direkte i din indbakke minimum to gange om måneden, ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev:

2 svar
  1. Eva Reiter
    Eva Reiter siger:

    Ser så MEGET frem til den elevator-adgang til Valby st. fra sydsiden (Lyshøjgårdsvej). Den har jeg længtes efter og bedt om i 36 år.

    Men virkelig ked af at se, der allerede var kommet graffitti på plankeværket mod banen dagen efter det var blevet malet. Kan man dog ikke gøre noget for at komme den ødelæggelse af fælles arealer til livs!?

    Svar
  2. Eva Reiter
    Eva Reiter siger:

    Nu kan vi næsten heller ikke vente længere på den elevator. Jeg skrev først om det store ønske for 35 år siden. Tæller dagene til den åbner!

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *