Skraldejagt Valbyparken 30. juni nyhed

Kom med på skraldejagt i Valbyparken

Foreningen Skraldejagt er et fællesskab af skraldepirater, der sammen tager ud i de danske parker og naturområder for at samle skrald. Søndag den 30. juni kl. 11 lægger skraldeskibet til ved Valbyparken – og nye matroser kan begynde her!

Hvad er en skraldejagt?

Skraldejagt er åbent for alle og kræver blot, at du møder op med dit bedste humør. Arrangørerne sørger for udstyr og lidt forplejning.

Programmet består af to timers sjov jagt på skrald med tilhørende leg og meningsfulde samtaler. Undervejs bliver der udvekslet pirathistorier og legender om nogle af de mere sjældne skraldeskatte fra tidligere skraldejagter.

Arrangørerne garanterer, at du bliver hooked, så snart du får lidt pirat-blod i årene!

Alle skraldejægere er velkomne

Skraldejagt egner sig til alle aldersgrupper, og kan dyrkes af hele familien!

Mødestedet den 30. juni er ved rundkørslen på Hammelstrupvej, nær indgangen til Naturlegepladsen.

Tager du med, så tilmeld dig gerne på Facebook, så arrangørerne kan få en fornemmelse af hvor mange der kommer:

Læs mere om foreningen Skraldejagts formål, baggrund og aktiviteter på deres hjemmeside:

Vi står ikke som arrangører af denne begivenhed, men vi støtter altid gerne op om dem, der vil samle henkastet affald i vores dejlige bydel!

Hvis du selv vil organisere en affaldsindsamling i Valby, så udlåner vi gerne snappere, veste, handsker og poser!

Skriv til vores miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk for at lave en aftale:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *