Københavns børn og unge skal møde mere kultur og musik

Knap 40 mennesker fandt på en regnvåd tirsdag aften vej til Valby Kulturhus for at diskutere, hvordan musik og kultur kan blive en større og mere naturlig del af københavnske børn og unges opvækst.

Københavns Kommune halter gevaldigt bagefter med kultur- og musiktilbud til byens børn og unge. Derfor havde vi inviteret bredt ud til konferencen om kultur- og musikskoler, der havde til formål:

• At få forskellige perspektiver på kulturel og musikalsk dannelse
• Drøfte hvordan København kan tage ved lære af, hvordan andre kommuner arbejder
• Sende en række anbefalinger videre til politikerne i Københavns Kommune 

Aftenens deltagere talte både medlemmer af Københavns lokaludvalg, repræsentanter fra kommunale og private musiktilbud, kulturformidlere, musiklærere, et enkelt medlem af Borgerrepræsentationen, og interesserede borgere.

Københavns børn mangler et lokalt musiktilbud

Jens Juul, næstformand i Valby Lokaludvalg, gjorde i sin velkomst opmærksom på Københavns Kommunes store efterslæb på kultur- og musiktilbud til byens børn og unge.

For der er noget, der ikke passer, når statistikken viser, at Københavns Kommune kun giver 75 kr. i tilskud pr. barn til musikskolen. Landsgennemsnittet er over 300 kr., og i nogle kommuner gives der op til 900 kr.

Hvad er det der forhindrer kommunen i at investere i kulturel og musikalsk uddannelse til byens børn? Og hvordan kan vi arbejde for at ændre det?

For at give forskellige vinkler på problemet, havde vi inviteret Dansk Musikpædagogisk Forening, Rødovre Musikskole og Aalborg Kulturskole.

Københavns børn bor i et kulturelt udkants-Danmark

Ole Helby, formand for fagforeningen Dansk Musikpædagogisk Forening, gav den brede vinkel.

Fagforeningen, der arbejder tæt sammen med Dansk Artistforbund og Dansk Musikerforbund, har lanceret en vision om, at musikskolen skal være alle.

De største kommuner i Danmark, som ellers har et rigt kulturliv, er også dem, der har de mindste musikskoler. De københavnske børn bor altså i et kulturelt udkants-Danmark. Kun 0,7 % af børn og unge i København går i musikskolen.

Ole Helby opfordrede Københavns politikere i Borgerrepræsentationen til at sætte problemet på dagsordenen. For uden en politisk aktivering og proaktiv indsats sker der ingenting overhovedet!

Se slides fra Ole Helbys oplæg lige her:

Et musiktilbud til alle

I Rødovre Kommune ser tingene lidt anderledes ud – her er omkring 10% af kommunens børn i berøring med musikskolen, og tallet kommer til at stige med indsatsen MusikUnik, som Peter Bindslev var kommet for at fortælle om.

MusikUnik er en satsning, der sender musikskolens undervisning direkte ud i folkeskolerne. Projektet er finansieret af Rødovre Kommune, og der er afsat penge fra flere forvaltninger – både fra kulturområdet og socialområdet.

Formålet er b.la. at etablere et børne- og ungdomsmiljø, hvor det er almindeligt at komme med sin violin, sin klarinettaske eller sin fløjte. Et lokalt miljø, med mulighed for samspil, både for børn med og uden udfordringer

Den øgede musik og samspilsundervisning giver eleverne noget at gå op i, bedre selvværd, og bedre koncentration i alle skolens fag.

Se slides fra Peter Bindslevs oplæg lige her:

Fra nytteparadigme til dannelse

I Aalborg Kommune er hovedansvaret for børn og unges læring, dannelse og uddannelse indenfor de kunstneriske fagområder lagt over på kulturskolen.

Skolen har både en central afdeling og en række decentrale afdelinger på kommunens skoler. Kulturskolen har 40 lærere, der underviser indenfor musik, drama, billedkunst mm. Musikundervisningen er dog langt den største del af aktiviteterne.

Omkring 20% af kommunens skolebørn er i kontakt med kulturskolen, som fra næste år også tilbyder undervisning i arkitektur.

Kulturskoleleder Jan Jacobsen fortalte, at han ser et skift fra et nytteparadigme til, at man igen kan begynde at tale om kulturel dannelse på skoleområdet.

Han problematiserede også, at imens der er en bekendtgørelse og lovgivning på musikskoleområdet, så er der ingen for f.eks. billedkunst, drama og dans.

Hvis erfaringerne fra Aalborg skal bruges i København skal man først og fremmest få nogle politikere til at ville det og synes, det er nødvendigt.

Lad kommunens penge komme børnene til gavn

Den korte debat efter oplæggene kredsede om især to emner:

• Kunne fritidshjem, KKFO’er og klubber komme mere i spil i forhold til musikalsk og kulturel undervisning? Folkeskolerne er hårdt pressede, og kan måske ikke løfte opgaven
• Behøver alle pengene til en indsats på området komme fra Kultur- og Fritidsområdet? Det er jo hele kommunens børn, så flere forvaltninger har gavn af indsatsen.

Jan Jacobsen fra Aalborg kulturskole bemærkede, at imens klubber og KKFO’er er en god indgang til de yngre børn, så er det svært at få kontakt til de ældre børn herigennem.

Nogle af deltagerne kunne dog fortælle om projektet ‘Mere musik til byens børn’ under Kultur- og Fritidsforvaltningen, som har haft succes med at få musikundervisning ind i fritidshjemmene.

Peter Bindslev understregede, at der er en generel samfundsøkonomisk gevinst i at investere i området, da børnene begynder at klare sig bedre på rigtig mange områder.

Liv i kludene før gruppearbejdet

En flok danseglade børn og unge fra Fritidscenter Ydre Valby underholdt i pausen med et energisk danseshow.

En optræden, der vakte jubel over pigernes danseglæde, opbakning til vennerne, samarbejde om dansetrin og hensyntagen til hinanden.

Efter pausen kom konferencens deltagere på arbejde: I grupper skulle samle idéer til, hvordan Københavns Kommune kunne arbejde videre med de ideer, aftenen havde kastet lys over.

Hvert bord præsenterede efterfølgende hvad de havde diskuteret. Nogle af hovedpointerne var:

• Vi er meget fokuserede på musikskoler – men der kunne være andre former for tilbud der opfylder det behov, vi vil have løst
• Det er vigtigt at synliggøre musikskoletilbuddet overfor målgruppen, og synliggøre behovet for beslutningstagerne
• Børn i dag er storforbrugere af musik, men de aner ikke hvordan det er lavet. Hvordan udvider vi deres horisont, og vores egen?
• Det er afgørende at overbevise Borgerrepræsentationen om, at området er vigtigt. Ofte glemmer man musik og kultur når man tænker på sundhed og trivsel.
• Det sociale aspekt er vigtigt – kulturundervisning kan bringe børn fra forskellig etniske og sociale baggrunde sammen.

Kultur- og Fritidsudvalget samlede input fra alle bordene sammen, og går videre med at løfte dagsordenen overfor Borgerrepræsentationen.

Medlem af Borgerrepræsentationen Maria Frej, der deltog i konferencen, gjorde opmærksom på, at Kultur- og Fritidsudvalget er godt i gang med en proces med at kortlægge musiktilbud i kommunen, og de har taget initiativ til en intern høring til foråret.

De vil rigtig gerne have idéer og input til arbejdet, og ser frem til at modtage resultatet fra konferencen.

Efter tak fra deltagerne for en spændende og aften, sluttede konferencen af med en fællessang, og deltagerne forsvandt igen ud i regnen.

Følg med i lokaludvalgets videre arbejde med b.la. kultur ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev: