Økomarked Valby Tingsted august 2018 nyhed

Køb økologiske lækkerier på Valby Tingsted den 11. august

Lørdag den 11. august kan du give dine børn smag for madlavning med økologiske råvarer, give dit gamle elektronik nyt liv, og  shoppe løs i b.la. honning, chokolade, vin, olier og børnetøj. Velkommen til økologisk marked på Tingstedet fra kl. 10-14!

Shop løs under de gule markiser

Blandt de økologiske stadeholdere i august kan du både finde olier, eddiker, vin, børnetøj, chokolade, honning og upcyclet tøj til både børn og voksne.

Stadeholdernee har god tid til en snak om hvor varerne kommer fra, hvordan de er produceret og fordelene ved bæredygtig og økologisk produktion – og smagsprøver kommer du heller ikke til at savne!

Det hele krydres som vanligt med stemningsfuld musik – så kig forbi til et par hyggelige timer i sommervarmen på Valby Tingsted!

Lav mad med de mindste

Der er kokketricks og kulinariske udfordringer på menuen, når Madcyklen fra Københavns Madhus besøger Tingstedet fra kl. 12.00 – 14.00.

Her kan madglade børnefamilier nemlig dufte, hakke og snitte sammen med familiens yngste.

Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Du og børnene skal blot dukke op – så står en af kokkene klar til at guide børnene igennem enkle opskrifter med fuld smæk på både madhåndværk og smag.

Læs mere om besøget fra Madcyklen:

Elektronikworkshop med Copenhagen FabLab

Valby Miljøgruppe og Copenhagen FabLab vil gerne starte et reparationsnetværk op i Valby. Derfor inviterer de alle, der har lyst til at være med til at give gamle ting nyt liv, til at komme forbi til en snak om hvordan vi i fællesskab kommer igang med at reparere mere og smide mindre ud.

I standen den 11. august viser Copenhagen FabLab hvordan du skiller udtjent elektronik ad, og hvordan du kan anvende delene i andre projekter.

Håndværktøj, sikkerhedsbriller og let kodning indgår.

Læs mere om workshoppen her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *