Kunst Elleparken nyhed

Indvielse af nyt byrum og gavlkunst i Folehavekvarteret

Der er både kaffe, is, musik og kreaværksted når Områdefornyelsen i Folehavekvarteret inviterer til indvielse af nyt grønt byrum og smuk og finurlig gavlkunst på lørdag fra kl. 11.

Mellem Elleparken og Grønttorvet har et lille byrum fået en opgradering med cykelrampe, bænke, blomstrende græsser og plantekasser.

Som prikket over i’et har kunstner og illustrator Signe Kjær skabt et gavlværk, der består af fem poetiske ”vinduer”, der giver et kig ind i livet bag de gule mursten. En lille gruppe beboere har været med til at udvælge kunstværket.

Kunst Elleparken

Beboerne i Elleparken, Mit kvarter og Områdefornyelsen Folehavekvarteret inviterer nu hele Valby til indvielse d. 11. juni kl. 11-13:

Du kan nyde skønsang fra Margrethekirkens børnekor, spise en vaffelis, drikke en god kop kaffe og lave dit eget vindue på kreaværkstedet.

Om projektet

Projektet er finansieret af Områdefornyelsen Folehavekvarteret og udviklet i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen og driftspersonalet i SAB Elleparken.

Flyer A5_Elleparken

I Områdefornyelsens kvarterplan finder man projektet ”Bydelsforbindelsen” der indeholder en række underprojekter, der har en fælles vision om at styrke forbindelser, der skaber sammenhæng på tværs af boligområderne i Valby Syd.

Her er den lille sti fra Grønttorvet til Elleparken, byrumsforbedringerne og kunstværket med til at gøre det nemmere og mere indbydende at bevæge sig på tværs og måske endda give anledning til, at man får lyst til at gøre holdt på en bænk og betragte værket på gavlen og de smukke blomster.

Følg med i Områdefornyelsens arbejde i Folehavekvarteret lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *