Sorteringspunkter august 2022 nyhed

Hvor i gaden vil du gerne sortere dit affald?

Du kan stadig deltage i Teknik- og Miljøforvaltningens undersøgelse af, hvor i gadebilledet det er smartest at opstille sorteringspunkter til dit husholdningsaffald.

De nye sorteringspunkter skal være et supplement til den eksisterende sortering hjemme hos dig selv. De vil give dig mulighed for at tage noget af affaldet med ud af hoveddøren til nærmeste sorteringspunkt, i stedet for f.eks. at skulle igennem baggården – f.eks. plast, papir og madaffald.

Fortæl forvaltningen hvor der skal stå et sorteringspunkt

Følg linket her til et kort, hvor du kan markere, hvor i Valby det vil være smart for dig at kunne aflevere dit sorterede affald:

Gå ind på linket, markér hvilken bydel du bor i, og hvor du kunne tænke dig et sorteringspunkt.

Tre modeller af affaldsbeholdere

Sorteringspunkterne kan være enten nedgravede beholdere, kuber eller affaldsskjul  – alt efter hvad der passer til den enkelte bydel.

Beholderne er i et særligt københavnerdesign, designet af C.F. Møller, og der vil typisk stå 2-4 affaldsbeholdere pr. sorteringspunkt.

750 sorteringspunkter på vej

Over de næste år skal der etableres 750 nye sorteringspunkter på tværs af København.

Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med et kæmpe analysearbejde af, hvilke fraktioner der er mest brug for i gaden, hvor de kan stå, og hvilken type beholder der er mulighed for.

For hver bydel bliver der lavet et udkast, der viser mulige placeringer af sorteringspunkter. Vi deler udkastet til planen når den er klar, så du også kan give dine kommentarer til den.

Læs mere om projektet med de 750 nye sorteringspunkter her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *