Ajax København e-sport årets idrætsforening nyhed

Hele Valbys e-sportshold kåret til årets idrætsforening

Folehave-drengene fra Integrity X har fået endnu en fjer i hatten – deres e-sportsforening Ajax København E-sport er netop kåret som årets idrætsforening i København af DGI, og til sommer afholder de årets store sociale gaming event Gamers Galaxy.

Integrity X drives af en gruppe drenge fra Folehavekvarteret, der brænder for at kombinere gaming, sociale aktiviteter og fysisk bevægelse.

De samarbejder med Ajax København om foreningen Ajax København E-sport – og de er netop blevet kåret som Årets idrætsforening i København af DGI:

Til sommer 2022 har drengene planer om at afholde deres fjerde e-sportsevent. Dette vil blive Danmarks allerstørste sociale gaming event, og afholdes i Bavnehøj-hallen den 4. – 5. juni.

Der bliver tre turneringer over to dage, i spillene CSGO, FORTNITE OG FIFA. CSGO og Fortnite turneringen er med blandede hold, så der er masser af muligheder for at få nye venner.

Alt sammen med fokus på at skabe et socialt fællesskab hvor der er plads til alle.

Ifølge dem selv skyldes succesen at de brænder for det, de laver, og er gode til det. Stort tillykke herfra til de aktive drenge fra Folehavekvarteret – læs mere om dem lige her:

Vi har støttet Gamers Galaxy med penge fra vores Lokalpulje – læs mere om hvordan du også kan søge støtte til lokale aktiviteter her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *