Valg til ungeråd 2021 nyhed

Gør København mere unge-venligt: Stil op til ungerådet

Du er mellem 12 og 20 år, bor i København, og har meninger om, hvordan byen kan blive bedre for unge mennesker. Du skal stille op til Københavns ungeråd senest den 10. oktober!

Københavnske unges direkte talerør til byens politikere

Københavns ungeråd blev oprettet i november 2017.

Målet med ungerådet er at sikre at unge københavnere:

  • Har medindflydelse på udviklingen i Københavns Kommune
  • Får indblik i den demokratiske proces
  • Er med til at kvalificere de politiske beslutninger, der træffes

Det sker gennem et direkte samarbejde mellem Ungerådet og politikerne, hvor unges viden, idéer og behov aktivt bliver bragt i spil.

Ungerådet kan stille forslag til politikerne i Borgerrepræsentationen, og politikerne spørger jævnligt de unge til råds om aktuelle sager.

Hvert år kan Ungerådet anmode Borgerrepræsentationen om at behandle op til fire sager.

Stil op til ungerådet senest 10. oktober

Har du holdninger til din by og lyst til at sætte dit aftryk på de beslutninger, der træffes, så kan du fra den 17. september – 10. oktober stille op som kandidat til en af de 35 pladser i ungerådet via www.ungerådkbh.dk.

Alt det kræver for at opstille som kandidat er:

  • Du er mellem 12-20 år
  • Du bor i Københavns Kommune
  • Du brænder for at gøre København til en bedre by at bo og færdes i
  • Du ønsker at få indblik i den demokratiske proces
  • Du har lyst til at være en del af et godt fællesskab med andre unge, der deler din drøm om et bedre København
  • Du kan mødes på Rådhuset minimum 2 mødegange om måneden fra klokken 17-20

Vi håber at flere af Valbys engagerede unge stiller op til valget!

Selve valget afholdes digitalt fra den 13. oktober til 9. november.

Læs mere om valget og stil op lige her:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *