Folketingsvalg – ved Valby Kulturdage er det dig der taler

Oplever du at politikerne ikke hører på dig og er mere interesserede i politisk retorik end at finde løsninger, der gavner Danmark? Valby Lokaludvalg vender debatten på hovedet. Du giver løsningerne – politikerne stiller spørgsmålene.

Kom forbi Lokaludvalgets telt ved Valby Tingsted under Kulturdagene og giv dit bud på hvilke løsninger Danmark har brug for indenfor temaerne “miljø” og “Sikker By”. Du kan også vinde 15 minutters “alene tid” med folketingskandidater fra et bredt spektrum af de politiske partier. Det sker søndag d. 4. september når Valby Lokaludvalg arrangerer politisk debat på tingstedet. Her er det dig der taler og politikerne der lytter!