Ny Ellebjerg Metro november nyhed

Støjende metroarbejde ved Ny Ellebjerg station

I november skal Metroselskabet udføre en del støjende arbejde ved Ny Ellebjerg station, i forbindelse med klargøringen til metrobyggeriet i 2019. Du kan følge med i arbejdet på Metroselskabets hjemmeside.

Fra 2019-2024 skal endestationen for Sydhavnsmetroen på Ny Ellebjerg station anlægges. og Metroselskabet har siden august 2017 været i gang med det foreberedende arbejde.

Støjende arbejde i november

I november skal der graves ud til den fremtidige omstigningsplatform, som vil ligge i området tæt på stationen, og der skal fjernes betoninstallationer langs sporene på den strækning, hvor arbejdet har stået på den sidste måneds tid.

Begge arbejder forventes at støje. De nærmeste naboer til byggeriet får direkte besked. Du kan holde dig opdateret på byggeriet på Metroselskabets hjemmeside:

Ny Ellebjergs problemer er stadig ikke løst

Vi har længe kæmpet for, at metrostationen ved Ny Ellebjerg skulle bygges som en underjordisk station. Det var derfor en stor sejr, da der i slutningen af 2016 blev lavet en aftale mellem Metroselskabet, staten, København og Frederiksberg kommune om at grave stationen ned.

Den nedgravede station, som den er planlagt nu, giver bedre omstigningsmuligheder for passagerer, og sikrer, at metroen kan videreføres på et senere tidspunkt – men den løser stadig ikke Ny Ellebjergs grundlæggende problemer.

Vi fik i 2016 lavet en funktionsanalyse af stationen – en analyse af, hvordan Ny Ellebjerg kan blive et velfungerende trafikknudepunkt med forskellige placeringer af metrostationen.

Analysen anbefaler, at der i forbindelse med en underjordisk metrostation anlægges en dyb gangtunnel, der forbinder alle perroner på Ny Ellebjerg. Vi ser fortsat en samlet tunnel, der kan forbinde de mange togforbindelser på stationen, som en vigtig del af en samlet løsning for stationen.

Gangtunnel Ny Ellebjerg Valby

Foreslået gangtunnel under Ny Ellebjerg station – Gottlieb Paludan

Følg med i vores arbejde for at gøre Ny Ellebjerg til en sammenhængende, velfungerende station lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *