Fisken Fritidsjobformidling kulbanekvarteret Valby

FISKEN Fritidsjobformidling hjælper Valbys unge med jobsøgningen

Siden februar har Lise fra FISKEN fritidsjobformidling i Kulbanekvarteret hjulpet 39 af Valbys unge med at finde et fritidsjob – og hun vil meget gerne hjælpe flere! Undersøgelser viser nemlig, at unge der tidligt får erfaring med at passe et arbejde, også klarer sig bedre senere i livet.

Fritidsjobformidlingen FISKEN i Kulbanekvarteret tilbyder alle unge i Valby mellem 13-24 år individuelle jobforberedende forløb, hvor de klædes godt på til at varetage et fritidsjob.

FISKEN kan tilbyde:

  • Jobforberedende forløb, der tager udgangspunkt i de enkelte unge og deres erfaring fra arbejdsmarkedet. Der er særligt fokus på arbejdsgivernes forventninger til de unge, regler og rettigheder på arbejdsmarkedet
  • Hjælp til at skrive ansøgninger og lave et CV, der er målrettet de steder, de unge ønsker at arbejde
  • Kontakt til lokale virksomheder: FISKEN opsøger lokale virksomheder og formidler kontakten til de unge.

Kontakt FISKEN hvis du vil have et job, eller ansætte en ung

Har du brug for hjælp til at søge et fritidsjob, eller har din virksomhed brug for ekstra hænder? Så kontakt projektkoordinator Lise Vindel på tlf.: 53 62 84 24, på mail: lise@fisken.org eller på Facebook:

FISKEN Fritidsjobformidling holder til i Lykkebo Klub tirsdag-torsdag fra kl. 15-18.

Ansæt en ung og få refunderet lønnen

I samarbejde med Områdefornyelsen Kulbanekvarteret, kan FISKEN Fritidsjobformidling Kulbanekvarteret tilbyde at refundere den unges løn i op til 6 uger til de virksomheder, der ansætter en lokal ung, der endnu ikke har færdiggjort 9. klasse.

Foreningen FISKEN

Foreningen FISKEN er en frivilligorganisation, som arbejder for at alle unge får et godt og sundt ungdomsliv. FISKENs tilbud består af en ungdomsklub, hvor unge kan indgå i positive fællesskaber med voksne og andre unge, en fritidsjobformidling, som hjælper unge med at komme godt ud på arbejdsmarkedet, et mentorprojekt for unge over 18 år samt hjælp til søgning af opholdstilladelse og statsborgerskab.

Læs mere om foreningen FISKEN:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *