Biodiversitetspulje nyhed

Få indflydelse på Københavns strategi for biodiversitet

Københavns Kommune inviterer til online workshop den 1. og 10. juni, hvor du kan komme med dine idéer og få indflydelse på byens kommende strategi for biodiversitet.

Hvilken slags bynatur skal vi have mere af i København?

Skal vi have blomsterenge i stedet for grå midterrabatter, flere grønne facader, insekthoteller eller noget helt fjerde, så vi får mere natur i byen?

Tag med til online workshop den 1. eller 10. juni kl. 19-21 og fortæl dine idéer direkte til kommunen. Du finder link til mødet i Facebookbegivenheden her:

De to workshops, d. 1. og 10. juni, vil have samme tema og bestå af kortere inspirationsoplæg i plenum og opdeling i virtuelle grupperum, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden med de forskellige input og idéer.

Det gør vi i Valby

Biodiversitet optager os også lokalt – sidste år søsatte vores miljøgruppe initiativet Valbi-planen, hvor vi opfordrer Valbys borgere til at lade deres plæner og altankasser gro til med bivenlige planter, til glæde for både bier og insekter.

Se hvor langt vi er nået og læs mere her:

Miljøgruppen arbejder også med begrønning af Toftegårds Plads Syd, hvor 40 plantekasser gør den grå og tomme plads lidt grønnere og hyggeligere.

Læs mere om miljøgruppens arbejde for b.la. biodiversitet, og meld dig ind lige her:

2 svar
  1. jette nordbjerg
    jette nordbjerg siger:

    Vedr. ødelæggelse af eksisterende Biodiversitet.
    Stop med at ødelægge den fantastiske frodighed der har eksisteret langs Harrestrup Å… Indtil for ca 2 måneder siden var der den smukkeste natur og en mængde forskællige ænder, fygle, egern mv.. Hvorfor råber knus og varme kram op om biodiversitet, samtidig med at knus og varme kram smadrer de smukke naturlige områder der allerede var eksisterende.

    Skam og dårlig ledelse

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *