Reparationsnetværk Valby marts nyhed

Få hjælp til dine små reparationer anden torsdag i hver måned

Valby elsker at reparere i stedet for at smide ud, så efter en flyvende start har Valbys nye reparationsnetværk nu fået fast café-dag den anden torsdag i hver måned på 4. sal i Valby Kulturhus!

Frem til sommer kan du derfor sætte kryds ved datoerne:

Torsdag den 14. Marts 17.00-19.00

Torsdag den 11. April 17.00-19.00

Torsdag den 9. maj 17.00-19.00

Torsdag 13. Juni 17.00-19.00

Se også begivenheden på Facebook:

Få hjælp til dine små reparationer 

Netværket består af en gruppe frivillige, der har hænderne skruet godt på indenfor mange discipliner, og får stor fornøjelse af at lære fra sig og hjælpe andre med at reparere deres ødelagte ting.

Lige nu er netværket bedst til at sy, fikse elektronik og klargøre cykler, men de vil gerne udfordres og selv blive klogere!

Hvis du overvejer at kigge forbi og få hjælp skal du vide at:

  • Alle reparationer foregår i fællesskab – du er altså med til at reparere dine egne ting, og kan lære en masse i processen.
  • Alle reparationer er ganske gratis – hvis der er behov for reservedele eller materialer, som ikke er til stede, skal du dog selv stå for at anskaffe dem.
  • Netværket forbeholder sig retten til at sige nej til en reparation

Meld dig ind i netværkets Facebookgruppe hvis du kunne tænke dig at være en del af det semi-faste hold, der hjælper til med reparationer:

Reparér i stedet for at smide ud

Valbys reparationsnetværk er startet op som et samarbejde mellem Copenhagen FabLab og lokaludvalgets miljøgruppe ud fra tanken om, at hvis vi reparerer i stedet for at smide ud, sparer vi ressourcer og genererer mindre affald.

Læs mere om miljøgruppens store arbejde i Valby:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *