Folehavefestival 2022 nyhed

Du er inviteret til den store årlige naboskabsfest i Folehavekvarteret på lørdag

Så er det endelig igen tid til Folehavekvarterets store skønne fælles fest: Kom til Folehavefestival den 10. september kl. 13-17.

I år lover kvarteret at feste ekstra meget for dig og naboskabet.

Du kan:

  • Møde lokale frivillige foreninger og institutioner
  • Nyde musik, klasseboder og gadeteater
  • Prøver kræfter med krea, hoppeborg og en masse leg
  • Besøge alle infoboderne og bytte dig til guld på byttemarkedet

og meget meget mere.

Traditionen tro vil der også være gratis lagkage, kaffe/the, slush-ice og popcorn, og mulighed for at købe en masse lækker mad og koldt at drikke

Folehavefestival program 2022

Tag et kig i krystalkuglen for Folehavekvarteret og Valby

Vi er til stede på festivalen, hvor vi gerne vil høre hvad du synes vi skal tage med den nye bydelsplan, vi skal i gang med at skrive nu.

I Områdefornyelsens galleri på legepladsen kan du gå på opdagelse i nogle af de store forandringsprojekter i Folehavekvarteret de kommende år. Bliv klogere på fremtidens Folehavekvarter i udstillingen, der rummer lige fra:

  • Ny skolestruktur
  • Naturgenopretning af Harrestrup Å
  • Skybrudsveje
  • Fornyelse af dyrelegepladsen Dyren
  • Omdannelsen af pladsen på Vigerslev Bibliotek

Folehavefestivalen er arrangeret af lokale frivillige, i samarbejde med lokale institutioner, så kom glad og giv din nabo et klap på skulderen. Hele kvarteret glæder sig til at se dig!

Folehavefestivalen er støttet med midler fra vores Lokalpulje – se hvordan du også kan søge penge til lokale aktiviteter her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *